1½ år og nu på eget værelse

Halvanden år

Sidste søndag fyldte Valde 1½ år. Som altid, så er det fuldstændig uforståeligt, at der allerede er gået 1½ år samtidig med, at han jo bare altid har været en del af vores familie. Den lille fyr spreder så meget glæde, så mange smil, så meget charme på sin vej, og jeg kan jo ikke undsige mig at være fuldstændig forelsket i ham og lykkelig for, at lige netop han dumpede ned i vores familie og var med til at fuldende den endnu mere.

Valde er stadig en nem lille fyr, og det er bare som om, at alting går let og ubesværet med ham – måske lige på nær tandbørstningen 😉 Han har altid sovet godt, han er let at putte, indkøringen i vuggestue kørte som en drøm, han følger med i samme retning som os andre, han gør (så nogenlunde) hvad vi siger, selvom han også så småt begynder at have sin egen mening om tingene. For ikke at tale om temperament! Hvis ikke han får sin vilje er han ikke ked af at vise det ved enten at give et dap, kaste med tingene eller kaste sig ned på gulvet i ren diva stil. Vi er stadig på stadiet, hvor det er charmerende og svært at skjule smilet, men vi ved, at det er nu, at rammerne skal ridses op, hvis ikke vi vil, at det skal få overtaget. Men hvor er det svært at irettesætte en lille purk, der bare står det, og ser så forbandet charmerende ud 😉

I lørdags kom tiden så til næste skridt – han skulle på eget værelse. Noget vi har taget tilløb til længe, men det er bare ikke rigtig blevet. Valde har på ingen måder været generet af at ligge i samme rum som os, og vi har ikke været generet af ham. Og jeg må jo bare indrømme, at det har været vildt hyggeligt at kunne høre alle de små lyde, der kommer i løbet af natten. Dog har han haft tendens til at stå meget tidligt op – hver dag – som i klokken 05.15-tidligt-op! Det hænger måske sammen med, at Henriks vækkeur ringer på den tid i hverdagen, og drengen sover åbenbart meget let om morgenen. Og når først han er vågen – ja så er han altså vågen! Samtidig sover vi med åben dør til soveværelset, så det kan heller ikke udelukkes, at han bliver vækket af morgenlyset.

Han har dog haft små perioder, hvor han har sovet lidt længere, og det har altså været tydeligt for os, at han ikke er helt udsovet, når han står op kl. 5.15. Samtidig er vi i den situation, at vi ikke kan have plads til 2 tremmesenge i soveværelset, så vi er nødt til at få Valde ud af soveværelset, inden lillesøster skal ind. Derfor tog vi i sidste weekend skridtet, selvom det faktisk var lidt vemodigt – for mig i hvert fald!

Valde rykkede ud og på den måde fejrede vi hans 1½ års fødselsdag. Og det er gået fantastisk godt. 1. aften/nat sov han igennem det hele. 2. aften kunne han ikke rigtig finde ro, og jeg satte mig i lænestolen på hans værelse, mens han forblev i sengen. Han studerede mig i et par minutter, lagde sig ned, kiggede op et par gange for at se, om jeg stadig var der, for at sove efter ca.  minutter, Og lige siden har der faktisk ikke været nogen reaktion. Han bliver fortsat ‘bare’ lagt i seng, falder selv i søvn samt sover de fleste nætter uden opvågninger, så lettere kunne det vist ikke blive.

Så nu nyder vi at have soveværelset for os selv. Tænk sig at kunne tænde lyset, når vi går i seng og kunne snakke sammen uden at skulle hviske! De små daglige glæder, som vi slet ikke viste, var et gode. Og det er med at nyde det så længe det varer – inden vi får set os om ligger der et nyt lille medlem af familien 🙂

Tagget ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.