1. skoledag for store og små

1. skoledag

I går var en stor dag herhjemme – i særdeleshed for Silas men også for os! Det var nemlig blevet tid til 1. skoledag for Silas – første dag i det næste lange kapitel for ham. Jeg skal ikke sige mig fri for, at jeg var en lille bitte smule rørstrømsk, og der satte sig en lille klump i halsen, da hans navn blev råbt op for første gang, og han gik op til sine klassekammerater med skoletasken på ryggen. Det er så vildt, at han allerede er blevet så stor, og er der én ting i det her mor-liv, der er svært, så er det, at det næsten er umuligt at følge med!

Forleden skrev en læser en kommentar til et andet indlæg. Hun citerede Tina Fey: “dagene er så lange, men årene er korte”. Hun skrev, at hun selv holdt meget af dette citat i forhold til livet med børn, og jeg må stemme i og sige, at det virkelig er et fint citat, der giver mening. For ja, dagene føles indimellem lange – bare eftermiddagen i dag har føltes som en hel dag! – men når man ser sig tilbage, så suser tiden bare alt for stærkt forbi, og det kan være svært at følge med! Så ja – årene er korte!

Jeg synes jo næsten lige, at vi har startet ham op i vuggestuen eller børnehaven for den sags skyld, og nu er tiden altså kommet til skolen. Vi har fået et skolebarn! Også et nyt kapitel for os – en ny institution, som vi skal lære at kende og agere i. Jeg har selv, som person, virkelig meget behov for at vide, hvordan tingene foregår og trives bedst med, at jeg føler, at der er styr på tingene. Det har derfor været en udfordring ikke at få flere oplysninger, end vi har fået, men omvendt er det sikkert meget godt. Jeg skal jo for pokker også lære, at det nu er tid til at slippe båndet lidt mere – Silas skal nu til at stå endnu mere på egen hånd – og det kan han jo godt. Han er så klar til skolelivet, og jeg er sikker på, at han kommer til at trives med det!

Alligevel er jeg selvfølgelig spændt på, hvordan skolelivet bliver for ham. Jeg er spændt på, om han formår at få ‘uroen’ i kroppen ud på en hensigtsmæssig måde og selvfølgelig spændt på, hvorvidt han formår at fastholde koncentrationen i det omfang, som børn i den alder nu kan og skal. Jeg er spændt på, hvordan hans mentalitet med, at han helst skal kunne alting fra start – ellers opgiver han – kommer til at blive. Noget jeg har brugt lidt tid på at tale med ham om – at det netop er derfor, at han skal gå i skole, og at ingen forventer, at han kan alting fra første gang. Heldigvis har jeg fra flere andre fået at vide, at deres klasselærer er rigtig god – også til de børn, der har lidt ekstra energi i kroppen. Så jeg tror faktisk på, at mine tanker endnu engang bliver totalt negligeret, når det kommer til stykket.

Første (og anden dag) blev i hvert fald klaret med bravour, og han virker glad, tilpas og en smule træt, når han kommer hjem 😉

1. skoledag 1. skoledag

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *