Dag: 2. maj 2014

Opdate på børnehavestart

Silas har nu været af sted i børnehave i 2 dage, og det har indtil nu været en succes!! Endnu en gang er moderens bekymringer blevet manet i jorden – og det er jo skønt! Afleveringen gik fint i går, da far skulle aflevere ham, og jeg var lidt spændt på, om det nu ville gå lige så godt, når det var mig, der skulle aflevere ham i dag. Det er jo ikke altid, at det er nogen fordel, når moderen er i nærheden!!! Det gik dog heldigvis rigtig godt, og han var faktisk i gang med at lege, før han fik jakke og sko af, så jeg kunne gå med det samme. Læs mere

Tillykke til min mor

imagesDer er et dejligt vejr her i provinsen i dag. Og jeg er ret sikker på, at det dels er fordi Henriks barnebarn har fødselsdag, og dels fordi den bedste mor har fødselsdag – nemlig min mor. Da jeg har fri i dag for at køre Silas ind i børnehaven besluttede jeg at smutte forbi mine forældre på vej hjem til en kop formiddagskaffe. Jeg nyder at have mine forældre så tæt på, at man altid lige kan stikke hovedet ind til dem. Det kunne jeg også før, men det er nu alligevel som om, at det gør ét eller andet, at jeg ikke skal have startet bilen op. Læs mere