Dag: 29. januar 2015

Når dagene bare går

Jeg savner at blogge, og jeg synes selv, at der går alt for lang tid imellem mine indlæg. Sagen er bare den, at tiden simpelthen går alt for hurtig, uden at jeg synes, at jeg når alt det, som jeg gerne vil! Samtidig har jeg vist fået jinxed ift. lillebror og søvn, da han nu er begyndt at sove meget afbrudt i barnevognen. Hidtil har han nogenlunde stabilt sovet 2-3 timer uden en lyd. Nu vågner han med 15-45 minutters interval! Eller det vil sige, han er jo ikke vågen, men græder og har brug for at blive hjulpet tilbage i søvnen. Derfor går rigtig meget tid med at gå frem og tilbage mellem hus og barnevogn. Jeg har dog fundet ud af, at han sover fremragende i baggangen, når vaskemaskine og tørretumbler kører derudaf, men det er jo ikke hver dag, der er gang i dem 😉
Læs mere

Børnebøger – Ønsker til barnedåb

billede

Den 8. februar holder vi barnedåb for lillebror, og i den forbindelse bliver der selvfølgelig spurgt ind til, hvilke ønsker lillebror har. Og jeg synes ærlig talt, at det er svært at blive ved med at finde på noget at ønsker os. Én ting bliver jeg dog aldrig træt af at ønske mig til mine børn – nemlig børnebøger. Jeg synes det er skønt at sætte sig ned sammen med sit barn og læse en bog. Det giver garanti for kvalitetstid i min verden, og jeg er ret sikker på, at vi nyder det lige meget begge 2. Vi har brugt biblioteket en del, men der er nu et eller andet over at have sine egne bøger – sådan har jeg det også med de bøger, som jeg læser. Læs mere