Dag: 16. maj 2015

En stolt og en virkelig glad mor!

ProvinsmorJeg har før skrevet lidt om her på bloggen, at det indimellem har givet lidt udfordringer at være Silas og Silas’ forældre. Det er bl.a. blevet til indlægget; Særligt sensitiv, udadreagerende, Om at føle sig slået hjem i ludo og Det udadreagerende barn. Allerede tilbage i vuggestuen kom der fokus på, at Silas indimellem har brug for lidt ekstra. Og det er vi SÅ taknemmelige for (og glæder os til at Valde skal starte i selv samme vuggestue!). Det betyder nemlig, at vi allerede nu er kommet langt i arbejdet med Silas og stadig har god tid, inden den står på opstart i skole.

Det er ved at være lang tid siden, at jeg sidst har skrevet om det. Det har været helt bevidst! Læs mere

Bananpandekager

bananpandekager glutenfriDet er jo efterhånden blevet helt hipt at spise bananpandekager, og det stort set til alle døgnets måltider. Jeg har da også tidligere postet en opskrift på Banan-kokospandekager, men i går forsøgte jeg at bruge boghvedemel i dejen, og jeg må sige, at det virkelig var et hit! De blev rigtig lækre og selv Silas spiste dem med stor fornøjelse. Han ville sådan set gerne lige have haft nogle igen i dag. Pandekagerne var enkle at lave og af få ingredienser. Samtidig er de glutenfrie, da boghvede ikke er en kornsort men en urt. Jeg har det pt. i huset, fordi jeg bruger det til Valdes grød, men jeg kunne nu godt finde på at forsøge mig med at bruge det lidt mere som erstatning for hvedemelet. Læs mere