Dag: 19. december 2016

Halleluja for en weekend!

Halleluja for en weekend, vi har været igennem!! Jeg har nærmest oplevet, hvordan det er at være alenemor med 3 børn, da Henrik først var på herretur fredag fra midt eftermiddag og efterfølgende blev ramt af influenza lørdag med høj feber. Og han er stadig syg!  Jeg har derfor stort set været alene på fronten. Vi plejer at joke med, at vi aldrig bliver skilt, fordi vi har det ligesom manden i Bilka-reklamerne: “Der er ingen af os, der vil have børnene!” 😉 Og det har jeg bestemt ikke ændret holdning til, selvom vi efter 3 aftener begynder at have fundet rytmen, så alle 3 børn er puttet uden skrig og skrål. Det kræver ellers lidt, da Vera stadig helst vil sidde på arm om aftenen, Valde er nem at putte men vil gerne have læst en bog, og Silas kan endnu ikke finde ud af at overgive sig til søvnen, uden at én af os er til stede. Altså det kræver lidt planlægning, og det ved vi jo alle, hvordan det er med børn 😉 Læs mere