Dag: 8. marts 2017

I går blev jeg stolt!

Sansemotorisk profil

Indrømmet – der skal måske ikke så meget til, før man bliver stolt som mor, men i går blev jeg alligevel ekstra stolt af min søn – Silas!

I august måned var vi igen til et netværksmøde i børnehaven. Her blev der talt om den kommende skolestart, samt hvad det kræver af kompetencer – herunder finmotorisk. Børnehaven gav udtryk for, at de godt kunne tænke sig, at det blev undersøgt yderligere, om Silas kunne profitere af et finmotorisk forløb hos én af kommunens børnefysioterapeuter. Dette forslag bundede eksempelvis i, at Silas brugte mange ressourcer ved de finmotoriske opgaver, og hans krop kunne helt sitre af spænding, mens han lavede opgaverne. Derudover var han endnu ikke så øvet i at holde på en blyant, tegne af fri fantasi og indenfor stregerne. Altså noget, der ville være godt at hjælpe ham med inden skolestart. Læs mere