Dag: 24. marts 2017

Opstart i SFO

Opstart i SFOPludselig er der kun 1 uge tilbage af Silas’ børnehaveliv! Pr. 1. april har vi ikke længere et børnehavebarn – i hvert fald ikke i et halv års tid. Pludselig har vi i stedet et førskolebarn, der skal starte i Mini-SFO. Derfor var vi i sidste uge på besøg i SFO’en. Jeg ved egentlig ikke helt, hvad jeg havde forestillet mig af besøget, men jeg synes på ingen måder, at det klædte os mere på i forhold til den kommende opstart.

Jeg ved, at vi finder ud af det hen af vejen. Jeg ved, at jeg om ganske kort tid griner og trækker på skulderen af mine egne spekulationer over den kommende start. Jeg synes bare overhovedet ikke, at vi er klædt på til opstart i SFO.

Jeg ved, at mit eget kontrolgen i særdeleshed er i spil. Det er altså svært at skulle give lidt mere (eller meget mere) slip på ham. Læs mere