Dag: 13. juni 2017

Socialrådgiver i jobcenteret – er vi bare marionetdukker?

Jeg havde egentlig tænkt, at jeg slet ikke ville forholde mig til den debat, der endnu engang er skudt i gang omkring mit arbejde – jobcentrene. Jeg orker ærlig talt ikke altid at skulle forsvare mit arbejde, men omvendt kan jeg heller ikke lade være! Selvom jeg indimellem mest af alt bare har lyst til at løbe skrigende væk og finde en helt anden type beskæftigelse, så har jeg endnu ikke gjort alvor ved det. Jeg holder for meget af mit arbejde – endnu, men jeg bliver ked af, at det altid er de dårlige erfaringer, der deles, og det tager altid en lille bid af min arbejdsglæde – lidt ligesom livets lys.

Jeg er ikke i tvivl om, at der er plads til forbedringer – hvor er der ikke det, inden for det offentlig, hvor kravene om mere og mere effektivisering, og mere og mere bureaukrati bliver større og større. Hvis I spørger sygeplejerskerne, social- og sundhedshjælperne, politifolkene, pædagogerne, folkeskolelærerne etc., ja så er jeg ret sikker på, at langt størstedelen vil sige, at der er plads til forbedringer i deres arbejde. Altså endnu engang tilbagevenden til spørgsmålet om ressourcer. Læs mere