Dag: 18. juli 2017

Ude godt men hjemme er nu bedst

Sidste uge var vores første ferieuge sammen. En uge, som vi havde valgt at tilbringe i et sommerhus i det vestjyske – nærmere betegnet i Jegum Ferieland ca. en halv time fra Esbjerg. Et skønt skønt område, som jeg aldrig tidligere har hørt om. Et område, som man vel nærmest kan betegne lidt ala en campingplads – bare med sommerhuse i stedet for campingvogne.

Jegum Ferieland

Vi havnede i et lækkert sommerhus, hvor der var ALT. Jeg undrede mig faktisk op til flere gange, hvordan den kvindelige ejer af huset, kunne udholde tanken om at leje sit sommerhus ud, da der virkelig bare var sirligt orden alle steder, alting havde sin faste plads i små æsker med labels på og alting var farvekoordineret. Læs mere