Dag: 19. november 2017

At vise sin egen sårbarhed

Der har været stille på domænet i et par uger. Jeg har faktisk ikke haft hverken overskuddet eller lysten til at skrive her inde på bloggen. Når børnene først var puttet i seng om aftenen, så har al energien simpelthen været brugt op, og jeg har derfor i stedet valgt at begrave mig i Greys hvide verden, der igen er tilgængelig på Viaplay.

Jeg har i en længere periode haft følelsen af, at jeg har kørt med 120 km/timen fra jeg stod op om morgenen (typisk kl. 5.30) til ungerne var lagt i seng omkring kl. 20. Jeg har indimellem følt, at det gik så stærkt, at der faktisk ikke rigtig var tid til at trække vejret ned i maven – hverken herhjemme eller på job. Jeg tror faktisk mest af alt, at jeg blev ramt af livet som en udearbejdende børnefamilie, arbejdsmarkedets hæsblæsende tempo og livets små bump. Læs mere