Afvænning fra sut

Silas er glad for sin sut – MEGET GLAD! Det har han altid været og allerede da han var ca. et par uger gammel, sagde sundhedsplejersken, at hun aldrig havde set et barn med så stort suttebehov. Han har derfor selvsagt brugt sin sut rigtig meget og gør det stadig, hvis han kan slippe af sted med det. Og hvis ikke han har sin sut, så finder han alle mulige andre ting at aktivere sin mund med, eksempelvis hans ærmer på trøjen, legetøj eller kraven på hans jakke (som stort set er bidt i stykker). Vi har i samarbejde med børnehaven forsøgt os med tyggegummi, når de var på legepladsen – også fordi han har spist en del sand. Det havde en god effekt i starten, lige indtil han begyndte at smide det rundt omkring på legepladsen eller tage det ud for at tygge på noget, og efterfølgende tage det i munden igen. Derudover har der været afprøvet tyggetubes, men det har været svært for ham at holde styr på dem. Nu er der i stedet lavet en regel i børnehaven om, at hvis han skal have sin sut, så er det mens man sidder i sofaen. Det betyder selvsagt, at Silas ikke bruger den ret meget deroppe, da han jo i såfald skal sidde stille, og det er jo ikke det, han bruger mest.

Herhjemme har det været lidt mere vanskeligt at få vrisset sutten fra ham. Og det skyldes i bund og grund mest, at vi ikke har gået helhjertet ind i det, men indimellem har gjort et halvhjertet forsøg. Han bliver rastløs, når han ikke har sin sut, hvis han har behov for den. Det kræver derfor, at man i stedet gør noget, som kan distrahere ham. Hvis blot han bliver distraheret og “glemmer” sutten, så kan han sagtens gå uden det meste af dagen.
Men nu er vi enige om, at vi nu skal til at gøre et helhjertet forsøg. Det begynder at være meget tydeligt på hans tænder, hans sprog begynder at blive en smule påvirket og ikke mindst, så begynder han selv at være bevidst om, at han er ved at være for stor. Jeg har flere gange oplevet, at han har taget den ud, når vi eksempelvis skulle ind i en butik, ind til øjenlægen eller lignende. Han tager også sutten ud af munden, idet vi træder ind i børnehaven. Jeg oplevede en dag, at han tog sutten, da jeg kom og hentede ham. 2 piger gik i det samme forbi og smed en bemærkning om, at han brugte sut. Det resulterede i, at Silas tog hånden op til munden og forsøgte at gemme sutten. Det virker derfor til, at han så småt begynder selv at synes, at det er flovt, at han bruger sut, da han jo sikkert har bidt mærke i, at der ikke rigtig er nogle af de andre børn, der gør.

Vi er derfor enige om, at det nu er ved at være tid til at hjælpe ham af med denne vane. Han bliver 4 år om 2 uger, så jeg synes faktisk også, at han er ved at være alt for gammel! Vi har bare indtil nu ikke nænnet det, da tingene har været lidt svære for ham, og han har fundet meget ro og trøst ved sin sut. Alt det er lysnet gevaldigt den seneste tid, som I kunne læse om den anden dag, så nu er det nu!

Vi nænner (læs orker) dog ikke at tage den helt væk fra ham på én gang. Vi har derfor valgt i 2015-05-18 11.04.55stedet at tage et råd i brug, som jeg fik af sundhedsplejersken. Vi har bundet den fast til hans seng! Så har han mulighed for at gå ind og bruge den lidt, når trangen melder sig, men samtidig er det jo ikke så sjovt at opholde sig der alt for lang tid af gangen. Lørdag var første dag, og der tog han det overraskende godt og opholdt sig ikke ret meget i sengen. Han var lige ved at få snøret sin far efter aftensmaden, da han stod med dådyrøjne og spurgte om ikke sutten måtte blive bundet op, så han kunne få den med ind i sofaen. Heldigvis hørte moderen det (pudse pudse glorie!), og der blev sagt nej. Sutten blev først bundet op, da han skulle i seng. Søndag gik han en smule i panik, da jeg bandt sutten fast om morgenen. Han accepterede det dog hurtigt, men opholdt sig ret meget på værelset i løbet af formiddagen. Om eftermiddagen blev der varslet besøg fra noget familie, og da Silas hørte det, blev jeg bedt om at binde sutten op og gemme den, da hans kusine ikke måtte opdage, at han brugte sut. Den blev først fundet frem igen, da han blev puttet i seng.

Jeg synes derfor, at der er så mange indikationer for, at han er klar til at komme af med den. Det er vist bare et spørgsmål om, at vi skal stå fast – ligesom med alt andet med ham. Det vil i hvert fald vare lang tid, inden han selv kommer og siger, at han er klar til at putte sutten i skuffen, på suttetræet eller lign.

Men der gives i hvert fald smiley-face-thumbs-up-Smiley-face-with-thumbs-up i forhold til rådet om at binde sutten fast. Rådet er hermed givet videre, hvis der er andre i samme båd som os.

Opdatering følger selvfølgelig – så er jeg/vi nemlig også lidt mere forpligtet til at holde fast 😉

Tagget , ,

5 thoughts on “Afvænning fra sut

  1. Min store dreng var også vældig glad for sin sut. I lighed med din dreng også en sensitiv gut.

    Vi lavede en gradvis udfasning, hvor han kun fik lov til at bruge sit sut i sengen (ganske som jer). Han brokkede sig i starten, men vi stod fast og dernæst accepterede han uden at kny tingenes tilstand. Vi lavede derefter et fint afkrydsningskema, hvor han over en periode på knap 3 uger hver aften satte et kryds. På den måde talte vi ned til den store dag, hvor sutterne skulle i skraldespanden. Han gik ind i projektet med liv og sjæl, og vi satte hver aften omhyggeligt et kryds.

    Da dagen oprandt fik han en tur til legetøjsbutikken (med næsten frit valg), hvorefter vi tog hjem for at holde fest. Menuen måtte han bestemme og det endte med Lady og Vagabondens livret og is til dessert.

    Samme aften blev min dreng puttet af min mand og knægten nøjes med at konstatere at der ikke var nogen sut, fordi den jo lå i skraldespanden. Han efterspurgte den ikke siden.

    Held og lykke med projektet 🙂

    1. Tak for at give dit besyv med Jette. Det lyder da vildt fedt at fejre dagen med tur i legetøjsbutikken og fest om aftenen 🙂 Det vil jeg helt klart overveje, når han lige har vænnet sig til kun at have den i sengen. Noget håndgribeligt er jo altid godt for de kære små, så der er noget, der markere, at nu er det slut. Da vi fik nyt gulvtæppe i stuen blev det proklameret fra faderen, at det var helt og holdent slut med at spise i stuen. Noget som Silas yndede at gøre og som nok var ved at blive en dårlig vane. Da gulvtæppet kom på accepterede han uden et kny, at han ikke længere kunne spise derinde, og det har aldrig været et problem! Så endnu engang tak – du gav mig lige lidt mere blod på tanden 🙂

  2. Ej hvor godt ;)👍🏻 Ville også have fortalt dig at vi er begyndt på det med Kristian. Han har haft sin sut og nusseklud, i et par uger nu, på en stol for enden af vores mellemgang. Så skal han derned og sidde hver hang han vil have det, det er heldigvis også lidt kedeligt 🙂 Så de skal nok komme af med den de par gutter 👍🏻

    1. Ja det er jo ikke så attraktivt, hvis det er lidt kedeligt og væk fra resten af familen 🙂 Men ja det skal nok lykkes – det er jo nok i bund og grund mest forældrene der skal steppe op. Det er jo også en vane for os, at de lige får den stukket i munden, når de græder eller skal sove. Det er jo også tryghed for os at vide, at man kan trøste med den. Hvad så når den ikke er der, hvad gør man så? 🙂 Men så er det jo godt, at vi kan bakke hinanden lidt op – ligesom med billederne 😀

  3. […] et stykke tid siden skrev jeg et indlæg om, at tiden var kommet til at vænne Silas af med sin sut. I det indlæg lovede jeg en opdatering – mest fordi vi så også selv var bundet lidt mere […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *