Aldersforskel i et parforhold

I maj 2005 flyttede jeg ind hos Henrik efter knap 1½ års forhold. Det vil sige, at vi i år har boet sammen i 10 år! Så er det ikke så sært, at vi er ved at kende hinanden rigtig godt. Vi fandt sammen, da jeg gik i 2.g på gymnasiet, og jer der har læst Om Provinsmor.dk eller kender mig ved, at aldersforskellen mellem Henrik og jeg er større end i de fleste forhold. Knap 20 år helt præcist!! På daværende tidspunkt var jeg knap 17 år, og Henrik var 36 år, nyskilt og havde 2 børn.

Det siger derfor sig selv, at der var røre i andedammen, og det var nok i grunden ikke ret mange, der havde en tro på, at vores forhold kunne holde ved. Det var jeg faktisk heller ikke helt selv sikker på, for jeg var jo klar over, at Henrik var en gammel gut for en pige som mig – i hvert fald rent talmæssigt! Jeg kan derfor ikke sige mig fri for, at tvivlen indimellem kom snigende ind på mig. Én af de ting, der var vigtig for mig at få clearet af var bl.a., om han ville have flere børn? Jeg var fuldstændig overbevist om, at jeg ikke for nogen mand ville ofre at blive mor. Forholdet var derfor ikke ret gammelt, før jeg gjorde klart for Henrik, at hvis det skulle være os to, ja så skulle han være villig til at få flere børn – og mere end et! Det var han heldigvis frisk på, og som tiden gik forsvandt tvivlen stille og roligt fra mit sind.

Når jeg fortæller vores historie er andres første spørgsmål som regel, hvordan mine forældre tog det? Jeg kan jo af gode grunde ikke vide det 100 %, men min oplevelse af det var, at de forholdsvis hurtigt accepterede og lukkede Henrik ind i familien. Selvfølgelig skulle det lige sikres, at han ikke blot var ude på narrestreger, og jeg tror nok, at Henrik fandt ud af, at vi i min familie holder sammen!  😉 Men jeg har egentlig aldrig rigtig følt, at Henrik ikke har været velkommen, og i dag er jeg ikke i tvivl om, at Henrik er helt og holdent accepteret af min familie og omgangskreds.

Men hvordan er det så at leve sammen med en “gammel” mand? Jeg gætter på, at det er ligesom at bo sammen med en jævnaldrende mand 😉 Henrik er jo ikke gammel af sind, hvorfor han jo ikke på nogen måde blot sidder hjemme i sofaen og glor fjernsyn. Det gør han også, men det er jo, fordi vi begge to er hjemmemennesker og godt kan lide at være hjemme. Men han kan også godt lide at være ‘ung med de unge’, og holder derfor også af at komme hjemmefra engang imellem og gi’ den gas. Jeg tror i bund og grund, at jeg er “ældst” i forhold til netop det med at gå i byen. Jeg synes, det er skønt og sjovt at komme ud, men jeg orker ærlig talt ikke tømmermændene længere – måske nok mest kombineret med små børn.

Til gengæld elsker jeg, at Henrik også har en ro over sig, som jeg ellers synes kan være svær at finde hos jævnaldrene. Han har ikke brug for at komme ud og realisere sig selv på en masse forskellige måder, men har ro til at være i forholdet og til at være far for vores fælles børn. Han har ro til at være den mand, som jeg har brug for, og det kan man da kun blive glad i låget af 🙂

Det næste, som jeg tror, mange tænker, når de hører om aldersforskellen mellem os, er tanken om, at jeg nok på et tidspunkt bliver alene og ikke får lov til at blive gammel sammen med Henrik. Det er en tanke, som også har fyldt hos mig – men mest i starten af vores forhold! For ja – det er der selvfølgelig en overvejende sandsynlighed for! Omvendt må jeg sige, at selvom der måske blot havde været et par år imellem os, ja så var der jo ingen garanti for, at vi ville blive gammel sammen. Det sker desværre alt for tit, at mennesker dør alt for tidligt og i den forkerte rækkefølge.
Men dermed ikke sagt, at jeg ikke engang imellem tænker over det over det. Men faktisk mest i forhold til, at hvorvidt mine børn kommer til at miste deres far for tidligt, selvom de jo reelt set kan nå at blive ret gamle inden. Men jeg har accepteret, at det er en del af det at have valgt Henrik som min mand! Jeg er faktisk kommet så vidt, at jeg indimellem joker med, at jeg skal ud og have min næste ungdom, når engang Henrik ikke er her længere 😉 Dermed ikke sagt, at jeg ikke ønsker at blive gammel med Henrik. Der er ikke noget, jeg hellere vil, og jeg regner i bund og grund også med, at Henrik bliver min. 100 år. Så jeg regner med, at vi stadig har rigtig mange gode år sammen endnu. Eller det ved jeg, vi har! Men det er en del af vores forhold – en del som jeg har accepteret og derfor ikke bruger ret meget tid på at tænke på.

Generelt tænker jeg ikke over aldersforskellen i det daglige. Jeg ser os som næsten jævnaldrende og ikke mindst jævnbyrdige. Henrik er af sind væsentlig yngre, end hans fødselsdag siger. Og samtidig er jeg nok sindsmæssigt “ældre”, end min fødselsdag siger. Så når alt kommer til alt, så er aldersforskellen nok alligevel ikke så stor.

Så i min verden fungerer et parforhold lige så godt, selvom der er mange år imellem os ifølge dåbsattesten. Det vigtigste er i bund og grund, at man sikre sig, at begge parter vil det samme med forholdet, således at man ikke skal gå på kompromis med ting, der er vigtige for en – i mit tilfælde at få børn. Men igen – det skal man vel i alle forhold? Og det er jo tit det, der går galt, at man pludselig finder ud af, at man vil noget forskelligt i livet.

Enhver er sin egen lykkes smed, og i mit tilfælde var lykken at finde Henrik ♥

Aldersforskel i et parforhold
Der er sket lidt siden 2006 😉

Aldersforskel i et parforhold

 

Tagget , , ,

4 tanker om “Aldersforskel i et parforhold

  1. Tænk, det vidste jeg slet ikke! Ud fra billederne kan jeg ikke se den store aldersforskel. Din mand ser ung ud!

    Så er det rart at se at den lidt fortærskede kliché jo er helt sand: Kærlighed har ingen alder 🙂 Tillykke med jeres <3

    1. Hvor er jeg glad for, at du skriver min mand ser ung ud og ikke, at jeg ser gammel ud 😀

  2. At føle sit hjerte kan da kun være et forbillede værdigt!!

    1. Tak for det søde Ellen 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *