Australian Bodycare – kender I det?

Australian Bodycare

Indeholder Reklame!

Her for lidt tid siden, fik jeg tilsendt en pakke med lækre produkter fra Australian Bodycare, som jeg efterfølgende har testet. Produkterne indeholder Tea tree oil, som er en ingrediens, der effektivt modvirker bakterier og hjælper med at genoprette hudens normale bakterieflora. Tea tree oil har en ret karakteristisk duft – måske lidt ala kamfer, hvis jeg lige skal komme på en sammenligning. En duft, som jeg i starten rynkede lidt på næsen over, men som jeg gradvist er kommet til at holde af. Duften fordamper også hurtigt, så man går altså ikke rundt som et omvandrende Tea tree træ 😉

Generelt vil jeg sige, at produkterne er rigtig lækre at anvende. Jeg har testet ansigstserien, hårshampoo og –balsam samt bodycremen. Jeg var ret spændt på, om ansigtsserien kunne hjælpe på min urene hud, om hårprodukterne kunne holde min psoriasis i hårbunden i ro, og om bodycremen kunne hjælpe på tør hud.

Australian Bodycare

Ansigtsserien

Ansigtsserien var det første, jeg gav mig i kast med, da jeg altid har døjet med uren hud – især efter Vera er kommet til verden. Ansigtsvasken skummer let og er let at vaske af igen. Det er altså rart, når man står der med hovedet bøjet ind over vasken, at det kan klares hurtigt og nemt. Tonic’en er ligeledes nem at anvende, og jeg føler virkelig, at mit ansigt er rent, når jeg har brugt produkterne. Det er som om, at Tea tree oil’en har en opfriskende effekt, og jeg føler virkelig, at den er med til at sætte godt gang i blodomløbet i ansigtet – jeg kan faktisk godt blusse en smule op, når jeg har renset min hud.
Ansigtscremen har en rigtig lækker konsistens og er drøj i brug. Den kan godt være lidt svært at få smurt ordentlig ind i huden, men så kan man jo samtidig lige få masseret dit ansigt 😉 Til gengæld synes jeg, at den hurtigt trænger ind.

Men ét er jo, at det er nogle lækre produkter. Noget andet er, om de har den ønskede effekt. Jeg har helt klart oplevet en bedring – især i forhold til hudorme. Men det vil være lyv at sige, at det har fikset alle mine problemer. Til produkternes forsvar skal dog siges, at mine hudproblemer ikke kun kommer pga. udefrakommende faktorer, men også pga. mit indre hormonsystem, som er lidt ude af trit – det skriver jeg måske lidt mere om en dag! Og det er netop primært på hagen, at jeg har urenheder tilbage – der hvor urenhederne dukker op, hvis det skyldes hormonerne. Dog vil jeg sige, at disse urenheder også er bedret, efter at jeg er begyndt at bruge produkterne fra Australien Bodycare. Så jeg er altså generelt fan af face-serien og vil helt klart købe produkterne igen.

Australian Bodycare

Bodycremen

Bodycremen lindrer og reparere tør og skadet hud. Igen modvirker Tea Tree Oil’en, at bakterier sætter sig på huden, og medvirker samtidig til, at huden heler hurtigere. Derudover er der troldenød i cremen, som lukker porerne og gør, at huden ikke tørrer ud igen. Cremen er lidt fed i konsistensen, men er egentlig let at smøre ud og trænger også okay hurtigt ind i huden, men efterlader dig samtidig med følelsen af, at din hud nu er mere blød og mindre tør. Cremen er ret drøj i brug, så selvom tuben ikke er så stor (100 ml), så er der alligevel til et godt stykke tid.

Jeg havde egentlig tænkt mig, at cremen skulle have været prøvet af på Silas, da han døjer med børneeksem og ekstrem tør hud på underbenene og hænderne. Hvad jeg ikke lige havde tænkt på, var, at Silas jo er en fyr med sine egne meninger om, hvad han vil og ikke vil! Samtidig er han sart overfor stærke dufte – især hvis det skal på hans krop! Så derfor kunne jeg altså godt glemme alt om det! Så derfor må I ‘nøjes’ med min egen oplevelse efter at have brugt cremen 😉

Her om vinteren døjer jeg ret meget med tør hud på hænderne – hvilket især har været slemt i år pga. virkelig mange bleskift om dagen. Nogle dage har det været så slemt, at det har givet en sviende fornemmelse, og især i forbindelse med ungernes skoldkopper var det slemt. Den zink-spray, man bruger mod skoldkopperne, suger jo alt fugt ud af hænderne på en selv.
Jeg har derfor brugt bodycremen fra Australian Bodycare som håndcreme, og effekten har været effektiv og hurtigt. Inden for få dage var mine hænder igen hele, mindre kløende, den sviende fornemmelse var væk og de var i den grad mere bløde! Så den får altså min anbefaling!

Australian Bodycare

Hårshampoo og -balsam

Hårprodukterne var jeg også spændt på at prøve af. Indtil videre er det kun lykkedes mig at finde én shampoo, som jeg kan tåle at bruge i min hårbund. Hvis jeg skifter, så kan jeg allerede efter en uges tid mærke, at min hårbund klør mere, føles mere tør, og jeg begynder at få skæl igen. Ret irriterende, men omvendt må jeg sige, at det er billigt sluppet med en kronisk lidelse som Psoriasis.

Og desværre må jeg sige, at resultatet var det samme ret kort tid efter, at jeg forsøgte mig med hårshampooen fra Australian Bodycare. 3 gange tror jeg, at jeg nåede at bruge den, før min hovedbund igen begyndte at brokke sig. Øv! Jeg synes ellers, at shampooen er super lækker. Den er drøj i brug, skummer godt, har den karakteristiske duft af Tea Tree Oil (som jeg er begyndt at holde af), og den giver en følelse af, at dit hår virkelig er rent!

Hårbalsamen er jeg til gengæld fuldstændig vild med! Den har ligeledes en god konsistens, der gør den let at fordele i håret i stedet for følelsen af, at det forsvinder mellem hænderne på dig. Samtidig synes jeg, at den efterlader håret blødt og lækkert, og gør det betragtelig nemmere at rede ud – også selvom man har et hår som mit, der filtre sammen i spidserne konstant. Så ingen tvivl om, at jeg vil blive ved med at bruge den!

Australian Bodycare laver også en Scalp Cure, som jeg ikke har testet, og måske er det den, jeg mangler, for at opnå den fulde effekt? Det er en kur, der fordeles i håret minimum 5 minutter, før håret vaskes, og den skulle efter sigende have god effekt på kløende og tør hovedbund samt mod skæl.

Jeg er lidt ked af, at det kommer til at fremstå som om, at produkterne ikke har den effekt, som der loves. Jeg er sikker på, at de vil kunne hjælpe rigtig mange, hvis det blot er lidt ‘almindelige’ hårbundsproblemer, man døjer med. Samtidig skal siges, at selvom man har psoriasis, kan det sagtens være, at produkterne kan virke for dig! Det der virker for én, virker nemlig ikke nødvendigvis for en anden! Så jeg vil helt klart anbefale at give produkterne en chance – om ikke andet, så bliver dit hår taknemmelig 😉

Tilfredshedsgaranti

Og det behøver faktisk slet ikke at koste noget at prøve produkterne, hvis altså ikke, de giver den ønskede effekt. Så giver Australian Bodycare nemlig tilfredshedsgaranti, således at du kan få pengene retur indenfor de første 14 dage, hvis ikke du er tilfreds med produkterne. Det synes jeg er mega god service og giver god mulighed for at få prøvet et produkt af. Jeg tror at mange af os har købt mange forskellige produkter i håb om en positiv effekt, hvorefter det bare aldrig helt lever op til forventningerne. Og selvom jeg egentlig synes, at priserne for produkterne fra Australian Bodycare er ganske fair, så er det da meget rart at kunne få dem igen, hvis effekten er udeblevet.

Men I kan se meget mere på hjemmesiden, hvor I også finder en masse guides til mange forskellige slags hudproblemer 🙂

Indlægget er lavet i samarbejde med Australian Bodycare!

Australian Bodycare

Tagget , , , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *