Bananpandekager

bananpandekager glutenfriDet er jo efterhånden blevet helt hipt at spise bananpandekager, og det stort set til alle døgnets måltider. Jeg har da også tidligere postet en opskrift på Banan-kokospandekager, men i går forsøgte jeg at bruge boghvedemel i dejen, og jeg må sige, at det virkelig var et hit! De blev rigtig lækre og selv Silas spiste dem med stor fornøjelse. Han ville sådan set gerne lige have haft nogle igen i dag. Pandekagerne var enkle at lave og af få ingredienser. Samtidig er de glutenfrie, da boghvede ikke er en kornsort men en urt. Jeg har det pt. i huset, fordi jeg bruger det til Valdes grød, men jeg kunne nu godt finde på at forsøge mig med at bruge det lidt mere som erstatning for hvedemelet.

Alt du skal bruge til ca. 12-15 små pandekager er:

4 æg
2 modne bananer
2-3 spsk. boghvedemel
Lidt vaniljepulver

Æggene piskes let sammen. Bananerne moses og boghvedemelet tilsættes sammen med vaniljepulveret. (Ingredienserne kan også blendes sammen, hvis man hellere vil det.) Pandekagerne steges på panden i lidt smør eller kokosolie. Tippet er at bage dem ved lav varme, så bliver de rigtig flotte!

I går fik vi klassisk pandekagetilbehør til, men jeg kunne også sagtens forestille mig, at det vil være lækkert med skyr, lidt sirup og frisk frugt.

Bon appetit!

Bananpandekager glutenfri

Tagget , , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *