Barnets Bog

Indeholder Affiliate link!

Barnets bogEr jeg mon den eneste, der har et had/kærlighedsforhold til Barnets Bog? Forstået på den måde, at man selvfølgelig skal have en, men at det altså indimellem kan være lidt svært at få den udfyldt – især med barn nummer 2 og 3.

Både ved Valde og Vera har jeg brugt de andres bøger til at sammenligne med, hvornår de har kunne rulle rundt, sidde selv, kravle og alle de der milepæle, som jeg altid har husket at få opdateret. Det har været sjovt at kunne se, hvordan Valde eksempelvis altid har været lidt bagefter i forhold til Silas motorisk, da Silas var ekstrem hurtig til det hele. Nu kan jeg se, at Vera heller ikke på nogen måder har travlt med at komme til næste udviklingstrin motorisk – hvilket for øvrigt passer mig fint – hun følger stort set Valde. Ved det første barn er man meget opmærksom på, hvornår andre børn omkring én kan de forskellige ting, og man øver og øver med dem. Ved de efterfølgende børn er det helt fint, at de tager det i deres eget tempo – man har lært at sætte pris på den korte periode, hvor de bliver, hvor man har lagt dem 😉 Men samtidig bliver man selvfølgelig pavestolt og begejstret, når de mestre en ting mere i den kæmpe verden.

Jeg tænker tit, at det er godt, at børn ikke ved, hvor meget de skal lære i denne verden – det kunne da tage pusten fra enhver!

Men tilbage til Barnets bog! De er altså super hyggelige at have, men jeg synes, det er svært at huske at få dem opdateret. Jeg ved da fx ikke, hvornår Vera (eller de andre for den sags skyld) kunne fokusere, løfte hovedet selv mv. Det skete jo bare en dag – en dag, jeg vel og mærke ikke fik noteret, og nu kan jeg altså ikke huske det! Dagene flyder jo lidt sammen, når hverdagen trumler forbi. Det efterlader Barnets Bog med en del huller og indimellem skal jeg virkelig tage mig sammen for, at deres bøger ikke bliver efterladt med alt for mange tomme felter – så er der jo ikke så meget ved det.

For de er jo super hyggelige! For nylig kom min mor med min egen Barnets Bog fra min barndom. I ved den bog, som moderen fik udleveret og bragte med til læge og sundhedsplejerske. Den bog, som man desværre ikke længere får – nu er sundhedsplejerskens tal for sig selv i en Barnets Bog, som du har adgang til via nettet, og lægens tal er i barnets journal – og dem har du kun, hvis du selv husker dem.
Til gengæld står der ikke så meget andet i min barnets bog end ens vægt, højde, hovedomfang og få stikord fra sundhedsplejersken. Der er godt nok felter, der kan udfyldes og afkrydses i forhold til, hvornår barnet kan de forskellige ting, sygdomme mm., men de er ikke udfyldt. Måske min mor havde samme problem som mig – jeg var jo trods alt hendes barn nummer 5 😉

Men det var netop vægten, der fangede min opmærksomhed, da jeg så min egen bog. Jeg vejede selv 4200 g ved fødslen, altså en pige i ret god stand. Derefter tabte jeg lidt af vægten, som de fleste spædbørn gør, men det, der fangede min opmærksomhed var, at jeg var ret langsom til at tage på i vægt igen. Netop som alle mine egne børn har været det! Så måske er det forklaringen på, hvorfor alle 3 børn har fulgt nøjagtig det samme mønster? Og jeg kunne da beroliget konstatere, at i så fald skal de nok for alvor komme efter det, da min mor også havde bogen med fra Skolesundhedstjenesten – og jeg var da kommet ret godt med vægtmæssigt i 8. klasse! 😉 Det behøver de så ikke efterligne!

Er der mon andre, der har det lige som mig i forhold til Barnets Bog?

Barnets bog

Tagget , ,

5 tanker om “Barnets Bog

  1. Jeg har ikke kærlighedsforholdet.. så mine unger få ikke en barnets bog – har forsøgt på Sundhedsplejeskens side at få tilføjet div milepæle, men nej, kan ikke se hvad jeg skal bruge min egen barnetsbog til – så derfor er der ikke en til mine.. muligvis mishandling og manglende engagement i moderskabet i nogles øjne – jeg gider det ikke.. kan være jeg er klogere om 10-30 år…

    1. Manglende Barnets Bog er i mine øjne ikke noget med manglende engagement i at være mor😊 Vi træffer jo alle sammen nogle til – og fravalg omkring dèt at være mor. Det vigtigste er vel at gøre det, som man synes er vigtigst, og det har vi jo forskellige holdninger til heldigvis 😉 Og jeg er sikker på, at dine børn tilgiver dig til trods for den manglende Barnets Bog 😁

  2. Jeg har haft barnets bog til de to ældste, men ikke til 3’eren (medmindre nogen giver ham det i dåbsgave). Men som du skriver, så har jeg heller ikke rigtig fået gjort noget ved det. Jeg vil hellere bruge kræfterne på at lave fotobøger engang imellem, og så bruger vi “feriebøger” i stedet. Det er bare en kinabog, hvor man i ferierne tegner, hvad man har lavet og evt. klipper noget ud fra brochurer og limer i. Da børnene var små, var det os, der klippede og klistrede, men nu hvor de er større kan de selv gøre det. Den store fordel er, at det kun er noget, vi gør i ferier, og derfor kun når der er ekstra tid og overskud til det.

    Man får selvfølgelig ikke så mange milepæle og sådan noget med, men det er en god måde at samle minder sammen på.

    1. Det lyder også som en super måde at gøre det på! Jeg har dog den holdning, at når de 2 store har en Barnets Bog, ja så skal Vera selvfølgelig også have en😉

    2. Det lyder også som en super måde at gøre det på! Jeg har dog den holdning, at når de 2 store har en Barnets Bog, ja så skal Vera selvfølgelig også have en😉 .

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *