Besøg i vuggestuen

I går var Vera og jeg på besøg i hendes kommende vuggestue. Lidt tidligt, da der stadig er et par måneder til, at hun starter, men med hendes historik og behov for at se tingene meget an, så tænkte jeg, at vi hellere måtte komme i gang. Samtidig ved jeg, at jeg ikke kommer af sted med hende i sommerferien. Dels skal vi jo altid så meget andet, når der er ferie, og derudover så er det aldrig helt det samme i en institution, når der er ferietid.

Jeg har jo tidligere skrevet lidt om, at jeg kunne være bekymret for den opstart i vuggestue, da Vera aldrig – som i aldrig – har brudt sig om at være ved andre, end hendes mor og far. Det har heldigvis ændret sig den sidste måneds tid – stort set fra det ene øjeblik til det andet. Henrik og jeg skulle en aften til forældremøde i Sfo’en, og min mor og far skulle derfor være hos børnene imens. Vera startede godt med at hyle i det øjeblik, hun så min far, og hun skreg som en stukken gris, da vi gik, fordi min mor ville skifte hende. Men da vi kom hjem, var der fuldstændig stille, og i stuen mødte der os synet af Vera, der lå og puttede helt afslappet hos min far!

Nogle dage senere var vi til konfirmation, hvor hun gik rundt fra arm til arm – også uden at brokke sig det helt vilde. Det skal dog stadig være i små doser, og hun vil gerne, at hun kan se én af os, men det er virkelig fremgang. Og det er faktisk ret rart at kunne få armene fri – bare lidt engang imellem. Fx lod jeg hende blive en dag hos min mor, mens jeg i fred og ro kunne tage ud og handle. Det er altså bare nemmere, når man selv kan gøre det.

Men i går havde vi så aftalt besøg i vuggestuen. Og jeg tror Vera fik gjort et godt indtryk med sin charme og sine skønne smil. Hun sov op til besøget, så hun var virkelig i hopla til at se på nye omgivelser og nyt legetøj. Og mens hun kravlede rundt der, tænkte jeg, at det nok skal gå alt sammen. Hun virkede glad og tilpas og søgte den voksnes opmærksomhed. Hun er generelt begyndt at gå meget mere på oplevelse på egen hånd – også herhjemme – så jeg tror så småt, at hun er ved at være klar til at forlade mors skørter en smule – selvom svaret muligvis er et andet, hvis du spørger hende (og måske hendes mor) 😉

Men det var dejligt at starte ud med en succesoplevelse. Om 14 dage tager vi derned igen, og alt efter hvordan det går, tænker jeg, at det bliver sidste besøg, inden hun starter d. 7. august. Her har Henrik heldigvis 14 dages barsel, så der er god mulighed for at give hende en stille og rolig opstart, hvis der bliver behov for det. Formentlig kommer det bare til at gå i godt!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.