Bio+ active shampoo

Jeg er den uheldige vinder af psoriasis i hårbunden. Jeg formåede i mange år at holde det nede, men i forbindelse med graviditeten med Silas blussede det voldsomt op igen, og uanset hvad jeg forsøgte, så ville det ikke falde til ro. Jeg gik derfor i et par år rundt med en konstant “skal” i min hårbund med tykke flager grundet den store produktion af hudceller, som der er ved psoriasis. Og det er virkelig en ubehagelig følelse, hvor man ikke føler, at huden kan få den luft, som den har behov for.

Da jeg så besluttede mig for i januar 2013, at jeg ville tabe mig og derfor ændrede min koststil, blev det en anelse bedre. Dette skyldtes helt sikkert, at jeg undgik for meget sukker og hvidt brød, da det er guf for psoriasissen. Det fik dog ikke det hele til at gå væk, og jeg døjede fortsat rigtig meget med kløende hårbund, skæl og fedtet hår. Jeg var efterhånden ved at være lidt rådvild, da jeg har forsøgt rigtig mange ting og købt mig fattig i hårprodukter, som der rundt omkring blev anbefalet. Jeg forhørte mig derfor til sidst hos en bekendt, som er frisør, og hun anbefalede BIO+ Active hårshampoo.

bio_active_shampoo_bigJeg fløj derfor hjem på nettet og søgte på produktet og læste mig til, at produktet var en særdeles effektiv skælshampoo, der fjernede skæl, kløe og regulerede talgproduktionen i hårbunden.

Jeg bestilte produktet hjem, da jeg havde intet at tabe og alt at vinde. Effekten viste sig ret hurtigt og efter 2-3 uger, var min hårbund helt skælfri og kløen var forsvundet. Jeg brugte shampooen ret intens til at starte med, men er nu efterhånden nede på at bruge den indimellem for at vedligeholde. Jeg har nu ikke set skyggen af min psoriasis i godt 1½ år, og det til trods for, at jeg nu igen er gravid, og det var ved sidste graviditet, at det blussede op.

Jeg har et par gange løbet tør for produktet og ikke lige fået købt noget nyt. Og efter ca. små 14 dage, begynder kløen og skællen at vende tilbage, så det tyder jo på, at produktet virkelig har en effekt for mig. Om det virker for alle skal selvfølgelig stå hen i det uvisse, men jeg synes helt klart, at det er et forsøg værd! Håret kan dog godt blive lidt strid af shampoo’en, men hellere det end skæl og kløe i hårbunden – og det kan jo heldigvis klares med en hårkur engang imellem 😉

Har du fået lyst til at prøve, så kan BIO+ Active Hårshampoo købes her, (på tilbud pt.) hvor der også er tonsvis af andre gode produkter til håret til en fair pris.

Bemærk at indlægget indeholder affiliatelinks, men indlæggets holdninger/meninger er udelukkende mine egne.

Tagget , , , ,

En tanke om “Bio+ active shampoo

  1. […] var jeg også spændt på at prøve af. Indtil videre er det kun lykkedes mig at finde én shampoo, som jeg kan tåle at bruge i min hårbund. Hvis jeg skifter, så kan jeg allerede efter en uges […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *