Blomkålsmos med hakkebøf, løg og champignon – opskrift

Blomkålsmos Lchf

Hvis du gerne vil spise en kost med mindre kulhydrater, så er og bliver blomkål bare en fantastisk grøntsag. Den kan bruges i stedet for ris og kan i nogle tilfælde erstatte kartoflen, bruges til pizza, grøntsagsbrød mv. Ja jeg er fan, selvom lugten indimellem kan være lidt ala p… 🙂

Én af min absolut favorit måde at få blomkål på er som blomkålsmos, som fint kan indgå i en LCHF-livsstil (og også ellers!)Det smager altså absolut fantastisk og er nem at lave – hurtigere end almindelig kartoffelmos. Og den kan altså sagtens bruges som alternativ til kartoffelmosen.

Blomkålsmos: (Portionen svarer til 3-4 personer)

Du skal bruge: 

  • 1 blomkålshoved 
  • 2 spsk Philadelphia 
  • 1/2 – 1 dl fløde 
  • Lidt muskatnød
  • Salt og peber 

Blomkålshovedet koges i letsaltet vand til det er mørt. Blomkålen mosen efterfølgende med en gaffel eller blendes. Flødeosten blandes i. Tilsæt fløden lidt efter lidt til den ønskede konsistens er opnået. Smag til med muskatnød, salt og peber. 

Og vupti, så har du en lækker og fyldig mos, som mætter godt og længe.

I aften serverede jeg den til en Hakkebøf samt løg og champignon svitset i lidt smør. Alt i alt brugte jeg ca. 25 minutter i køkkenet, hvilket jo klart er en fordel midt i ulvetimen.

Bon appetit, hvis du har fået lyst til at prøve.

Tagget , , ,

2 thoughts on “Blomkålsmos med hakkebøf, løg og champignon – opskrift

  1. Kan man bruge mælk i stedet for fløde? Og 2 spsk Philadelphia, er det bare neutral flødeost?

    1. Jeg laver det indimellem helt uden fløde og blot flødeost. Men ja, det er neutral flødeost 😊

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *