Bogen “Sensitive Børn”

Provinsmor.dk

D. 8. september 2014 udkom bogen “Sensitive børn” skrevet af Athina Delskov & Lene Sonne. Athina Delskov er psykolog, forfatter og har en række terapeutuddannelser. Derudover er hun formand for HSP foreningen – foreningen for særligt sensitive mennesker. Lene Sonne er uddannet pædagog, dramaleder og psykoterapeut, har stiftet en lokalafdelingen under HPS foreningen og arbejder til dagligt som leder i en børnehave, hvor der er særlig fokus på de sensitive børn.

Jeg har været spændt på at kaste mig ud i bogen og finde ud af, hvad den kunne byde på. Og jeg kan lige så godt afsløre, at jeg ikke er skuffet! Jeg har tidligere forsøgt at læse Elaine N. Arons bog omkring særligt sensitive børn, men jeg gav hurtigt op, da jeg synes, at den var “tung” at læse, og den fangede mig slet ikke. Denne bog derimod er letlæselig, og forfatterne formår at skrive i et sprog, således at man selv kan omsætte det til egen hverdag. Derudover hjælper det godt på forståelsen, at der er medbragt rigtig mange cases fra virkeligheden, da det gør det lettere at omsætte teorien til praksis, hvilket jo altid er med til at øge ens forståelse af det skrevne.

Bogen er efter min mening bygget godt op. Første del bruges på at beskrive det særligt sensitive personlighedstræk. Anden del består af et spørgeskema, hvor man har mulighed for at teste egne børn (og måske endda også sig selv). Tredje del beskriver det særligt sensitive barns styrker, udfordringer og gode råd. Fjerde afsnit handler om forældrerollen. Femte afsnit handler om generelle pædagogiske principper for forældre, lærere og pædagoger. Sjette del består af afsnit omkring dagpleje/vuggestue, børnehave, skolestart samt samarbejde med forældrene generelt set. Dette afsnit går bl.a. ind i, hvordan der skabes de bedst mulige rammer for børnene i de forskellige institutioner. Slutteligt er der et afsnit om, hvordan fagpersoner kan hjælpe (fysioterapeuter, ergoterapeuter, PPR og læger) samt et afsnit omkring alternativ behandling, bl.a. kranio sakral terapi.

“De sensitive børn tager flere indtryk ind og bearbejder dem dybere. Det betyder, at de hyppigt er i risiko for ’at komme op i det røde felt’. De sensitive børns udfordringer stammer i høj grad fra, at de hyppigt bliver overstimuleret i deres hverdag.”

(Sensitive Børn:53)

”Nogle af børnene er indadvendte. De kan sidde i lang tid og suge alle indtryk til sig. De kan virke observerende. Og først efter en tid bevæger de sig videre i deres verden. Nogle af dem skal endda tilskyndes til det. De har det tilsyneladende fint med at sidde og observere i længere perioder. Andre børn er udadvendte og har meget fart over feltet. De skal være med i alt, hvad der foregår, og zapper hurtigt fra den ene aktivitet til den anden. De farer ud i det hele uden at tænke på, hvad det er, de kaster sig ud i.”

(Sensitive børn:179)

For mit vedkommende har det nok primært været de første 4 dele af bogen, som jeg har fået mest udbytte af. Jeg tænker dog, at det skyldes, at vi allerede samarbejder med både børnehaven, PPR, ergoterapeut/fysioterapeut omkring Silas, så vi har allerede haft  mange snakke med dem omkring, hvordan vi bedst kan hjælpe Silas til at få en mere smidig hverdag uden for mange konflikter. Jeg tænker dog på ingen måde, at det har været spildt at læse resten af bogen, da der altså er strøget med gode guldkorn hele vejen igennem. Forfatterne selv anbefaler også, at man læser hele bogen, selvom man måske tænker, at det enkelte afsnit ud fra titlen ikke er relevant. Og det er en anbefaling, som jeg klart kan tilslutte mig, da jeg altså også har opnået nogle aha’er, selvom jeg ikke lige troede, at afsnittet var relevant for mig.

Jeg har undervejs i bogen flere gange kunne nikke genkendende til det skrevne, og jeg er flere gange blevet bekræftet i, at vi egentlig gør det meget godt. Især én ting har været rar at læse:

“Tilsvarende behov har mange børn, når de efter ’arbejdstid’ kommer hjem og er helt overforbrugte. Så er der allerbedst for dem at sidde og se en film, som de kender ud og ind. Noget hyggeligt og forudsigeligt, hvor de bare kan drosle ned, uden at der kræves noget af dem. TV er virkelig undervurderet til at slappe af ved for sensitive. Noget andet er, at det selvfølgelig skal afbalanceres.

(Sensitive børn:57)”

Det var virkelig rart for mig at læse, at det der fjernsyns- og Ipadkiggeri måske ikke er så tosset igen. Silas holder nemlig rigtig meget af at sidde der, når han kommer hjem fra børnehaven, og det er tydeligt at mærke, at der falder en anden ro over ham, og ofte hører vi nærmest ikke, at han er hjemme. Det samme har vi oplevet, hvis vi har gæster/er i byen, og det bliver for meget for ham – når han så kommer hjem og får tændt Ipad’en, så bliver han en helt anden dreng. En dreng, som vi godt kunne ønske, at vores omgangskreds så noget mere! Vi har jævnligt haft det oppe til drøftelse, og hver gang er det endt med, at vi er enige om, at det er det, han har brug for, så det fortsætter vi med! Og nu kan jeg så læse, at vi måske slet ikke behøver have disse drøftelser 😉

I løbet af bogen, er jeg derimod også indimellem blevet mindet om, at der virkelig var nogle ting, som vi godt kunne øve os i at blive bedre til, og så kan det godt give lidt dårlig samvittighed at læse, hvordan børnene kan mærke det:

“Som forældre til en sensitivt barn kan vi især komme i konflikt, fordi vores børn i en række sammenhænge ikke gør som de fleste andre eller ikke helt kan overkomme det samme som andre børn. Og disse mange gange i løbet af en dag, hvor vi gerne vil leve op til de forskellige krav, kan vi komme til at sende dobbelte budskaber til vores børn. Vi skal være klar over, at vores sensitive børn mærker det hele. Også når følelser i os siger, at nu kunne barnet ærligt talt godt tage sig sammen og tage det fastelavnstøj på, for det gør alle de andre børn. Så kan barnet tydeligt mærke, at vi som forældre er skuffede, irritable eller på anden måde utilfredse med barnet. Barnet kan mærke alle vores intentioner, både de normative og de følelsesmæssige. Og dem reagerer de på. “Hvorfor er du sur på mig?” kan barnet spørge.”

(Sensitive Børn:97-98)

Dette er et eksempel, som jeg klart kan genkende fra min egen hverdag! Jeg kan bl.a. tage mig selv i at kigge helt misunderligt på andre familier, som uden problemer kan fare til det ene og det andet, uden at børnene reagerer på det. Eller de familier, hvor barnet rent faktisk formår at gå lige så stille ved siden af forældrene. Jeg kan også indimellem tage mig selv i at blive irriteret over, at der ofte skal tages særlige hensyn, og at vi aldrig ved, hvordan en dag/begivenhed/fest mv. kommer til at gå. Jeg har nogle gange fornemmelsen af, at alt i vores liv er med et forbehold! Jeg forsøger dog at vende den og tænke, at det, når alt kommer til alt, er Silas, den har det sværest, og at det måske heller ikke altid er børnene, der synes, at noget er hyggeligt 😉 Det er nok igen den forbandede forestilling om, hvad familieidyl er, der påvirker én!

En anden ting, som vi ofte taler om, at vi må blive bedre til, er ligeledes beskrevet i bogen:

“I en situation, hvor der sker udladning af aggressioner, kan det være nemt at blive ramt af energien og selv blive vred som fagperson eller forældre. Det er bedst, hvis den voksne kan bevare roen.”

(Sensitive børn:209)

Og det er nemmere skrevet end gjort! Især når man som forældre også har den temperamentsfulde side og ind imellem bare kører træt! Der er dog ingen tvivl om, at det er rigtigt! Silas er meget påvirkelig af vores humør/indstilling, og det er nærmest umuligt for ham at komme ud af den dårlige cirkel igen, hvis vi kører med på det dårlige spor. Vi forsøger derfor at tage os selv i nakken – men som sagt – det kræver vist lidt øvelse og uendelig mængder af overskud. (Selvom jeg godt ved, at ingen forældre har det hele tiden!)

Bogen beskriver ligeledes ét af de emner, som vi også ofte har haft på tale herhjemme. Nemlig, at det er en balancegang at opdrage et sensitivt barn! Barnet skal nogle gange skærmes, og andre gange skal det have at vide, at det er sådan, det bliver. Der skrives bl.a., at det indimellem kan være nødvendigt at tage et skrigende barn med under armen, hvis situationen er kørt i hårdknude, og det er i hvert fald noget, som vi har prøvet mange gange efterhånden. Noget som en mor, aldrig bliver vant til – i hvert fald ikke mig!! Denne balancegang har vi også indimellem talt om – især fordi Silas er den udadvendte type, som rigtig gerne vil deltage i diverse ting mv., men omvendt kan vi se, at det ikke altid er godt for ham, så det er indimellem lidt svært at regne ud, hvad der er det bedste for ham på den givne dag. Her tænker jeg, at vi er afhængig af, at han bliver bedre til at mærke efter selv, hvilket kommer i takt med han bliver ældre.

Så alt i alt vil jeg virkelig anbefale denne bog til både forældre og professionelle, der har kontakt med disse børn. Jo mere man ved om emnet, jo bedre kan man tage hånd om det og guide barnet, når det bliver svært. Der er ingen tvivl, at vi begynder så småt at have en mere harmonisk hverdag – om det skyldes mere viden hos os, eller at Silas bliver ældre – må stå hen i det uvisse.

Har du fået lyst til at læse mere, kan bogen bl.a. købes hos Forlaget Aronsen, hvor der også kan læses et uddrag af bogen. Forlaget kan endvidere besøges på deres facebookside.

#Indlægget er sponsoreret. De udtrykte meninger og holdninger er dog 100 % mine egne.

Tagget , , , , , , , ,

3 thoughts on “Bogen “Sensitive Børn”

  1. Tak for den anbefaling. Den skal helt sikkert købes og læses. Min egen Filøjsen er også til den sensitive side, og jeg kan genkende meget af det du skriver her. Det er ikke altid nemt …

    1. Nej det trækker indimellem tænder ud, men noget af det skyldes helt sikkert også, at Silas er 3 år og bare skal have prøvet nogle grænser af. At moderen så samtidig er gravid er nok heller ikke den bedste cocktail 😉 Men jeg kan klart anbefale bogen og tænker, at uanset om et barn er særligt sensitiv eller ej, så vil der være mange af rådene, som i bund og grund vil kunne gavne alle børn.

  2. […] Præmien denne gang er 1 eksemplar af bogen “Sensitive børn” skrevet af Athina Delskov & Lene Sonne. Jeg har tidligere skrevet min anmeldelse af bogen på bloggen, og den kan læses i indlægget “Bogen – sensitive børn”. […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *