Boligdrømme

Vi er kommet til et tidspunkt i vores liv, hvor vi skal tage en beslutning om, hvad det er, vi vil fremover i forhold til vores bolig. Vi elsker vores nuværende hus, og vi har altid tænkt, at det var her, vi skulle blive resten af vores tid. Her skulle vores børn vokse op, flyve fra reden og her skulle vi nyde vores alderdom.

Vores hus ligger i et skønt børnevenligt kvarter tæt på både vuggestue, børnehave og skole. Vi ligger i yderst række og vores baghave ligger op til de åbne marker, som giver os en helt fantastisk udsigt. Beliggenheden er det, der gør, at det har været meget svært for os at se, at vi kunne bo andre steder end lige her!

Men faktum er, at vi samtidig er ved at have følelsen af, at vi ikke længere kan være her. Der er ikke plads nok – børnenes værelser er for små, vi mangler et regulært værelse til Vera, der er for lidt opbevaringsplads mv. Samtidig har vi endnu ikke som sådan renoveret huset – på nær et par værelser. Men hvis huset skal blive, som vi gerne vil have det, så indebærer det flytning af vægge mv., og så vil en renovering gribe ind i det ene rum efter det andet, hvorfor det vil blive hele huset på én gang. Det er både et stort projekt og en stor investering. Der er ingen tvivl om, at huset ville blive virkelig lækkert, men på den anden side, vil det ikke give os flere kvadratmeter og udenomsplads, som jo nok i bund og grund er det, vi higer allermest efter.

Derfor er vi nu kommet til et punkt, hvor vi er i tvivl. Er det her, vi skal bo resten af livet? Ville det ikke være fedt med mere plads, hvor der er mere plads til os alle og vores forskelligheder. Orker vi overhovedet projekt renovering med alle de overvejelser, beslutninger og arbejde, som det medfører? Men omvendt, huset er allerede rammen om så mange minder, og hvordan kommer vi væk fra det her? Beslutningen er ikke nem og så alligevel…

Tagget , , ,

7 tanker om “Boligdrømme

  1. Store drømme og store beslutninger… Jeg har egentlig aldrig tænkt tankEn, at vi kunne blive trætte af vores hus, men med barn nr. 3 på vej – og dit skRiv, går det pludseligt op for mig, at den dag kan komme.

    Mvh Marie / krøllerier

    1. Jeg har haft det på fuldstændig samme måde – kunne slet ikke se os andre steder. Men som altid byder livet altid på overraskelser 😊 Og tillykke med den kommende familieforøgelse ❤

  2. Ombygning fylder og koster…. men kunne i måske bygge til så I fik den manglende plads og kunne blive hvor I er?
    Jeg mener når det nu er drømme hus og placering.

    1. Det har vi også overvejet. Problemet er, at en evt. tilbygning jo ikke renovere restrn af huset, som er ved at være ret slidt. Og skal vi begge dele, så er vi ved at være oppe i en investering, som huset og vores område vist ikke rigtig kan bære 🤔 Så det er klart en mulighed men en dyr èn af slagsen 😉

      1. Det vigtigste er vel jeres lykke og pengepung, ikke hvad området kan bære? Eller?

        1. Jo det allervigtigste er at finde noget, hvor vi alle kan føle os godt tilpas… men den sidste uges tid har sat tingene i relief, og vores drømme er måske ændret en smule. Lige nu venter vi bare på, om det hele falder i hak – gør det det, så kommer der nok en lille opfølgning på bloggen 😊

  3. […] betød, at vi var nødt til at lave om for at få et værelse til hende også. Og som jeg skrev i dette indlæg, så ville en renovering gribe ind i alle rummene, hvis huset skulle blive, som vi gerne ville have […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *