Kategori: At være mor

En diva er født!

Overskriften er måske lidt bombastisk, men ikke desto mindre, så er det indimellem den opfattelse, jeg/vi har af Vera, når hysteriet for alvor tager fat i hende. Hun er en pige, der ved, hvad hun vil og ikke mindst, hvad hun IKKE vil! Hun finder sig ikke i noget. Hun hyler til, hun får det, som hun vil (vi har prøvet at overse hende indenfor rimelighedens grænser, men hun bliver ved!). Hun har ikke tid til at være lille. Hun er hurtigt. Hun roder ubeskriveligt meget. Hun piller ved al ting. Hun har en indbygget radar, så det nærmest er umuligt at gemme sig for hende, og hun er altid i umiddelbar nærhed af sin mor. Hun er en vaskeægte lillesøster. Og nogle siger, hun er et tro kopi af mig! 😉

Og det er nok i grunden meget rigtigt – både af udseende og af sind. Jeg kan i hvert fald se, at hun ligner utrolig meget den pige på 1½ år, der hænger hjemme på væggen hos mine forældre, og jeg kan så sandelig også genkende mig selv i hendes sind og i de fortællinger, jeg har hørt om mig selv i min barndom.
Læs mere

Når barselslivets kapitel er ved at løbe tør for sider…

Her sidder jeg på den allersidste aften i min allersidste barsel og tænker tilbage på det sidste års tid. Jeg kan gang på gang forundres over, hvor hurtigt 13 måneder går, og hvor lidt man egentlig når at udrette på sådan et år – altså ud over at opfostre et fantastisk væsen. Jeg sidder med en tvetydig følelse (og en lille bitte smule vemod). På den ene side er jeg klar til at vende tilbage til arbejdslivet og ser frem til at bruge de små grå til andet end at være mor. Jeg er ærlig talt ved at have fået nok af at finde mad frem, putte barn, skifte ble og ordne alle mulige praktiske ting hele dagen lang – jeg trænger til at få lidt mere adspredelse igen.

Men på den anden side er jeg slet slet ikke klar. Læs mere

Det er en fase – det er BARE en fase!

Jer der har fulgt med i længere tid ved, at Veras sovehjerte altid har været som vinden blæser om dagen. Og jeg har skiftet mellem at være frustreret og irriteret til i andre perioder at slå ud med armene og acceptere, at det er sådan det er! Det har jeg kunne, fordi Veras sovehjerte altid har været godt om natten – for det har det. Indtil nu!

Siden skoldkopperne brød ud, er det som om, at der er gået kuk i nattesøvnen. Vera går stadig forholdsvis tidligt i seng – oftest ved 19-tiden – men hun har fået sværere ved at overgive sig til søvnen. Tidligere skulle vi blot lægge hende ned og gå, men nu skal hun ofte have hjælp til at falde i søvn og vågner gerne igen efter ca. 30 minutter, hvorefter vi så kan begynde forfra igen! Samtidig er hun begyndt at vågne mange gange i løbet af natten. Hver gang falder hun hurtigt i søvn igen, når hun har fået sutten, men det betyder alligevel en del for min nattesøvn, når man gennemsnitlig bliver vækket minimum 1 x i timen. Tidligere var det en sikker løsning at hive hende over i min seng, men det er som om, at hun ikke længere kan finde den samme ro, så ofte ender det med, at jeg lægger hende tilbage i hendes egen seng igen. Læs mere

Hvornår er man egentlig færdig med at få børn?

At få børnJeg synes virkelig, at det er et svært spørgsmål! Der er mange, der er fuldstændig klar over, når de har fået det sidste barn. Dét var jeg egentlig også, efter at vi havde fået Vera. Jeg var parat til ikke at skulle være gravid mere, og efter Veras fødsel (som jeg stadig synes var voldsom) var jeg helt sikkert også klar på aldrig – som i ALDRIG – at skulle føde et barn igen! Det var sikkert og vist, at det ville blive uden min deltagelse 😉
Samtidig er 3 børn det antal, som jeg altid har tænkt, at jeg skulle have, så helt oprigtigt kan jeg sige, at jeg var færdig med at få børn!

Læs mere

Når morlivet trækker tænder ud!

I skrivende stund har jeg røvet mig til at siddet lidt ved computeren. Vera ligger ved mine fødder, mens Valde pludselig er faldet i søvn. Valde er hjemme i disse dage – han har fået skoldkopper! Noget jeg egentlig troede var overstået, da han altså var en uge hjemme med skoldkopper, da han lige var startet i vuggestue i september 2015. Enten var det ikke skoldkopper dengang eller også er han én af dem, der er uheldige at få det mere end én gang.

Men han er ramt. Har rigtig mange skoldkopper på hele kroppen, og de klør! Det betyder selvsagt, at det er knapt med søvnen – både for ham og for mig/os! Selvfølgelig er det værst for ham, men det trækker altså tænder ud, når nattesøvnen bliver frarøvet én. Det er jeg på ingen måder vant til, og al min dybest respekt til dem, hvor det ofte sker!

Læs mere

Halleluja for en weekend!

Halleluja for en weekend, vi har været igennem!! Jeg har nærmest oplevet, hvordan det er at være alenemor med 3 børn, da Henrik først var på herretur fredag fra midt eftermiddag og efterfølgende blev ramt af influenza lørdag med høj feber. Og han er stadig syg!  Jeg har derfor stort set været alene på fronten. Vi plejer at joke med, at vi aldrig bliver skilt, fordi vi har det ligesom manden i Bilka-reklamerne: “Der er ingen af os, der vil have børnene!” 😉 Og det har jeg bestemt ikke ændret holdning til, selvom vi efter 3 aftener begynder at have fundet rytmen, så alle 3 børn er puttet uden skrig og skrål. Det kræver ellers lidt, da Vera stadig helst vil sidde på arm om aftenen, Valde er nem at putte men vil gerne have læst en bog, og Silas kan endnu ikke finde ud af at overgive sig til søvnen, uden at én af os er til stede. Altså det kræver lidt planlægning, og det ved vi jo alle, hvordan det er med børn 😉 Læs mere

Når ens børn har fødselsdag

Jer, der følger med på Instagram, har måske allerede set, at Valde i dag fylder 2 år! Og så kunne jeg jo nemt skrive et kliché-indlæg om, hvor hurtigt tiden går, og hvor vildt det er, hvor stor han allerede er blevet og så videre… For det er det jo! Men i stedet vil jeg dvæle lidt ved dét, at ens børn har fødselsdag. Ens eget kød og blod. Ens egne gener. Ens egne særlige guldklumper, som der ikke findes lige med!

For det er da særligt, når ens børn fylder år. Og jeg tror måske, at det er én af de ting, der aldrig bliver anerledes, uanset om ens barn fylder 1, 2 eller 43 år – nok særligt for os mødre! Læs mere

Nå er det så hårdt at have 3 børn?

At have 3 børn

Jeg har indimellem fået spørgsmålet om, hvorvidt det er hårdt at have 3 børn, hvor jeg oplever, at folks forventning er, at jeg siger – JA! Og svaret er nok i bund og grund både ja og nej. Vera har klart været det ‘nemmeste’ barn at få. Ikke forstået på den måde, at vi ikke har kunne mærke, at vi er blevet et familiemedlem mere. Det KAN vi! Men forstået på den måde, at overgangen var 2 til 3 familiemedlemmer samt fra 3 til 4 familiemedlemmer har været en langt større omvæltning end overgangen fra 4 til 5 familiemedlemmer. Læs mere

Når fuldamning ikke er løsningen

Fuldamning

Jeg har aldrig været i tvivl om, at jeg skulle amme mine børn, og før fødslen af Silas, var jeg selvfølgelig spændt på, om det ville lykkes mig at amme. Dèt er jo ikke altid, at det gør, og det er ikke altid en selvfølge, at det er det bedste valg for barn og øvrig familie.
Ved alle 3 børn er jeg gået ind til det med den indstilling, at jeg selvfølgelig skulle fuldamme. Alle 3 gange har mine børn tabt sig mere, end hvad godt var, måske fordi jeg har fået ret store børn, som kan være svære at holde “ved lige” med råmælken. De har derfor alle 3 fået lidt supplerende modermælkserstatning i en kop, indtil mælken løb til på 3-4 dagen, hvorefter jeg igen gik over til fuldamning.

Læs mere

Så må vi håbe, at I får pigen denne gang!

IMG_20160216_191326Det er nok det udsagn vi er blevet mødt af allerflest gange, når vi har fortalt, at barn nummer 3 er på vej.  Og det er egentlig en sjov reaktion for, hvor står det skrevet, at man kun kan blive lykkelig, hvis man bliver beriget med børn af begge køn?

Jeg tror bestemt ikke, at folk siger det for at være næsvise eller lignende. Jeg tror såmænd bare, at det er en hel naturlig refleks, at man tænker, at folk selvfølgelig gerne vil have børn af begge køn, for det er der jo oprigtig nogle, der ønsker sig. Og det er i grunden ikke så underligt, for vi ved jo alle sammen godt, at den ‘perfekte’ familie består af både en søn og en datter – i hvert fald hvis man lige kaster et glimt på reklamerne og medierne i det hele taget.
Læs mere