Kategori: At være mor

Status – opstart på arbejde

Jeg har nu været på arbejde i 3 dage, og jeg må indrømme, at det faktisk er helt okay. Det har selvfølgelig været hårdt – jeg har været fuld af alverdens nye indtryk, da ALT nærmest er nyt, men jeg har samtidig været glad og fyldt med en god følelse, når jeg er gået hjem. Jeg kan mærke indeni, at det er fedt igen at bruge min faglighed og være en del af alle de faglige drøftelser. Det har været langt væk det sidste år, men det er gået overraskende hurtigt at få det hele fundet frem på harddisken igen – selvom der selvfølgelig stadig er noget, der lige skal støves lidt af. Det er der heldigvis stor forståelse for, selvom jeg stort set er dumpet lige ind midt i et hvepsebo, men sådan er livet på forvaltningen jo indimellem. Læs mere

At bekymre sig!

Da jeg stod med den der test i hånden, som viste, at jeg skulle til at være mor, var den første følelse, der ramte mig – LYKKE og GLÆDE. Og i splitsekundet efter BEKYMRING!! Det er nu snart 5 år siden, at jeg stod med den test i hånden og var gravid med Silas, og er der noget, de 5 år har lært mig, ja så er det, at der ALTID er noget at være bekymret for!

Og for pokker det er også noget af en opgave, man kaster sig ud i, når man sådan får børn. Både under graviditeten, fødslen og hele livet er der mange ting, der kan gå på en helt anden måde, end man kunne ønske sig. Der er derfor ikke noget at sige til, at man (ja jeg går ud fra, at det er en fælles ting!) som mor altid kan finde noget at bekymre sig om. Læs mere

Lidt om at sætte grænser for sine børn – og en bloganbefaling

En blog, som jeg for ganske nyligt har opdaget er bloggen Gladmor, som skrives af Marie på 26 år. Hun skriver lidt om det at være mor og om at have PCO, men hun tager også nogle emner op, som andre ikke gør! OG det er lige præcis det, der gør, at denne blog skiller sig ud fra mængden for mig!

Dét, der konkret var årsagen til, at jeg opdagede bloggen, var indlægget: “Nu slæber du f***** det barn ud af butikken – selvom det skriger!” Indlægget handler om det at kunne sige nej til sine børn og bygger bl.a. på denne artikel fra Vores Børn. Jeg bed mærke i indlægget, fordi jeg er SÅ enig med Marie, og jeg synes, at det er fedt, hver gang der kommer fokus på det! Læs mere

Ammestop

2015-05-13 09.27.10Som jeg skrev om i indlægget her, så har jeg i et stykke tid overvejet, om det skulle til at være slut med at amme Valde. Jeg har nok i mit stille sind håbet på, at han ville tage beslutningen for mig, ved at miste interessen for brystet fuldstændigt, så jeg ikke selv skulle træffe valget. Og her i weekenden skete det så – valget blev taget! Læs mere

At lege med sine børn og lidt om at være nærværende

Er der noget, som jeg ikke er ret god til, så er det at lege med mine børn. Jeg kan simpelthen ikke blive fanget af det, og har derfor grusomt svært ved at leve mig ind i legene og de roller, som jeg nu engang får tildelt. Det er ikke fordi, at jeg ikke ønsker at lege med mine børn – være nærværende som er blevet så moderne! Men ER det at være nærværende, hvis man i bund og grund ikke gider? There I said it! Jeg gider ikke lege! Læs mere

Hvad får man, når man bliver mor

For lidt tid siden skrev jeg et indlæg om: “Hvad ofre man, når man bliver mor“. Deri skrev jeg, at en dag ville vende tilbage til, hvordan ens liv bliver beriget, når man bliver mor, på godt og ondt. Og det blev altså i dag, at jeg fik lyst til at skrive om det. Først og fremmest så får man jo lov til at være med i den eksklusive klub af mødre, der skal fejres på søndag. Jeg har altid holdt af mors dag, da jeg selv synes, at jeg har jordens bedste mor. Men alligevel er det jo noget ganske særligt, når man pludselig selv er mor ♥ Det er jo helt fantastiske med denne ekstra dag, hvor man måske bliver forkælet med en lille ting, blomster, chokolade, en tegning, et billede eller noget helt andet. Og i bund og grund er det jo ligegyldigt hvad – det er tanken, der tæller. Læs mere

Hvad ofrer man, når man bliver mor

Ofringer som mor

Nu har jeg efterhånden snart været mor i 4 år, og som jeg tidligere har skrevet, så er det den bedste titel og det bedste job at have. Jeg elsker at være nogens mor! Jeg elsker at være Silas og Valdes mor! Men der er altså også nogle ting, som man ofre, når man bliver mor: Læs mere

Første- og andengangsmor = forskelligt

Valde er nu knapt 4 måneder gammel, og jeg skal love for, at det er meget anerledes at blive mor denne gang, end da jeg i sin tid blev mor til Silas. Jeg har altid holdt af at være mor og har altid tænkt, at det var det, jeg var sat i verden for at være. Det er den vigtigste mission for mig – alt andet vil altid komme efter dét at være mor. Det vigtigste for mig er at give mine børn en god ballast med sig videre ud i verden – ligesom jeg selv fik det! Læs mere

Om at være mor

10521936_1522526118016632_3210969655882076937_n
Jeg elsker denne tegning fra Sten og Stoffer. Og det er måske egentlig ikke helt forkert 😉

Da jeg i sin tid blev mor for første gang, havde jeg glædet mig til den dag, hvor jeg selv skulle opleve at blive mor, rigtig længe. At den dag så trak en smule ud grundet lidt problemer ift. fertiliteten – ja det gjorde så absolut ikke, at jeg glædede mig mindre! Heldigvis var problemet ikke større, end at det kunne løses, og jeg kunne, set i bakspejlets lys, forholdsvist hurtigt se frem til at skulle være nogens mor.

At være mor er det fedeste job og den mest ærefulde titel, jeg endnu har fået, men det er f…. også det hårdeste job, som jeg har haft. Man har jo ikke fri kl. 16, og man kan jo ikke skubbe ansvaret videre til sin leder. Næ man hænger sgu selv på den, døgnet rundt, året rundt! Læs mere

Når mor kommer i sidste række

Én af de helt store forandringer ved at blive mor er, at du lige pludselig i høj grad skal tilsidesætte dine egne behov. For mig har det egentlig været ganske okay, da jeg blot tænker, at det er en del af gamet ved at være mor. Selvfølgelig er det lyv, hvis jeg siger, at jeg ikke indimellem kan være lidt ærgerlig over det, da man jo også som mor kan komme til at trænge til at gøre noget for sig selv. Læs mere