Kategori: Blog

Sporskifte på bloggen

Jeg har i længere tid kunne mærke, at det ikke faldt mig så let at skrive på bloggen. Jeg anede simpelthen ikke, hvad jeg skulle skrive om? En skriveblokering kan man vel kalde det. Og jeg tror, at det har én simpel forklaring – der skal ske noget nyt her på domænet!

Jeg har derfor lyst til, at bloggen skal skifte spor – i hvert fald delvist. Jeg vil gerne, at den bliver mere personlig – altså mere om mig og gerne lidt flere af de personlige indlæg, som går lidt mere ind under huden. Jeg har lyst til at udfordre mig selv en smule – tage nogle af de ting op, som måske ikke umiddelbart er de nemmeste at tage op, men som der sikkert er rigtig mange, der kan nikke genkendende til. Indlæg, der fortæller lidt mere om, hvem jeg er som person. Hvilke historier jeg har med i bagagen. Hvorfor jeg er endt, der hvor jeg er i dag? Læs mere

Bloggens 3 års fødselsdag – status på bloglivet

I dag, d. 11. januar, er det præcis 3 år siden, at jeg udgav bloggens aller aller første indlæg. På det tidspunkt var jeg stadig ikke helt sikker på, at det dersens blogging var noget for mig, men jeg havde lyst til at prøve. Samtidig var jeg usikker på, hvad omverdenen ville sige, og der gik faktisk lidt tid, inden jeg fortalte familie, venner og bekendte, at jeg var begyndt at blogge – ja mange af dem, tror jeg faktisk fandt ud af det selv, da jeg begyndte at dele nogle af blog-indlæggene på min private Facebook-profil. Resten tror jeg fandt ud af det, da jeg oprettede bloggens Facebookside. Læs mere