Kategori: Livsbegivenheder

Mit liv med PCO – nakkefoldsscanningen

Ufrivillig abort

Første del, anden del, tredje del, fjerde del.

Efter 8-ugers scanningen på fertilitetsklinikken overgår man til at være ‘almindelig’ gravid. Jeg var derfor hos lægen til første graviditetsundersøgelse, hvor jeg også blev bekræftet i, at alt var fint. I midten af juni 2010 blev jeg indkaldt til nakkefoldsscanning. Henrik og jeg blev enige om, at jeg skulle tage til den alene, da han allerede havde holdt en del fri i forbindelse med fertilitetsforløbet, hvor han jo også havde været med hos gynækologen nogle gange. Og så havde vi jo ca. 4 uger forinden fået konstateret, at alting var, som det skulle være, så jeg var egentlig ikke nervøs over scanningen.

Men er der en beslutning i det her forløb, som jeg fortryder, så er det den!

Nakkefoldsscanningen viste nemlig et dødt foster uden hjerteslag. Et foster, der formentlig var gået til grunde et par uger forinden, da det ikke var så stort, som det skulle være på dette tidspunkt i graviditeten. Jeg tror nærmest, at jeg gik lidt i chok, og jeg blev under hele scanningen ved med at klamre mig til håbet om, at de selvfølgelig tog fejl, selvom jeg godt kunne se på billedet, at den lille blop lå usandsynligt stille – det var jo ikke det, jeg havde hørt andre fortælle. En ufrivillig abort begyndte efterhånden at blive en realitet!  Læs mere

Fødselsberetning – den overvældende fødsel

img_1024I dag fylder Vera allerede 2 måneder, og det marker jeg ved at udgive hendes fødselsberetning her på bloggen.

Fødslen af Vera var på mange måder en god sammenblanding af fødslerne af Silas og Valde og alligevel sin helt egen. En fødsel som var og stadig til dels er lidt overvældende at tænke på, da jeg slet slet ikke følte, at jeg kunne følge med i slutningen af fødslen, hvor det gik meget stærkt! Nu forstår jeg meget bedre, hvorfor det kan være en overvældende og til dels også skræmmende oplevelse, når en fødsel går alt for hurtigt – noget, der på papiret, jo ellers skulle være at foretrække.

Men lad mig starte fra begyndelsen. Læs mere

Fødselsberetning – den stille og rolige fødsel

FødselsberetningFor nyligt udgav jeg fødselsberetningen fra Silas’ fødsel. En fødsel, der endte i akut kejsersnit, og efterlod mig med følelsen af at være blevet ’snydt’ for fødslen. Derfor var jeg fuldt opsat på, at jeg selvfølgelig skulle forsøge mig med en vaginal fødsel igen næste gang, dels for at få oplevelsen og dels fordi følgerne efter kejsersnittet ikke var at ønske igen – slet ikke, når man samtidig skulle være mor for en på 3½ år.

Valdes termin var d. 30. november 2014. I uge 36 af graviditeten var jeg tilbudt en ekstra scanning for at sikre, at han stod fint ned i bækkenet, vendte rigtigt osv. En scanning jeg selvfølgelig takkede ja til, og som jeg faktisk var lidt nervøs for. Det største ønske var, som sagt en vaginal fødsel, men jeg vidste også med mig selv, at modet temmelig sikkert ville svigte mig, hvis det viste sig, at han ikke vendte helt rigtigt. Læs mere

Den søde ventetid

Den søde ventetidJeg har aldrig lagt skjul på, at det der med at være gradvid, er det mest fantastiske – for mig! Jeg nyder hvert øjeblik, hvilket selvfølgelig også hænger sammen med, at jeg er ret god til det! Forstået på den måde, at min krop stort set ikke giver mig nogle af de typiske graviditetsgener. Det vildeste er vist lidt ekstra kramper i benene (som jeg allerede har en del af i forvejen) samt lidt uro i benene, når jeg rammer sofaen om aftenen. Det er RET billigt sluppet!

Sådan har det været hver gang, og det er jeg taknemmelig for. Selvfølgelig har det været mere hårdt 2. og 3. gang – fordi jeg har børn i forvejen, som på ingen måder tager hensyn til, at mor har en baby i maven. Jeg bliver derfor holdt helt natuligt i gang, og det er nok i grunden meget godt! Læs mere

Fødselsberetning – Det akutte kejsersnit

FødselsberetningJeg nævnte tidligere, at jeg ville dele mine fødselsberetninger med jer, men det har faktisk været svært at få ned på skrift. Mange små detaljer er efterhånden gemt langt væk, selvom det hele på den anden side står lysende klart for mig.

Den første jeg vil dele er selvfølgelig den første fødsel – en lang, sej fødsel, der endte med et akut kejsersnit. Silas var bestilt til at komme d. 31. maj 2011. Læs mere

Tanker om at blive en familie på 5

At blive en familie på 5En graviditet sætter gang i mange tanker – i hvert fald hos mig. Under graviditeten med Valde skrev jeg dette indlæg, og mange af tankerne gør sig fortsat gældende i denne graviditet.

Især tankerne om, hvordan vi får proppet lillesøster ind i familien, hvor vi jo i høj grad allerede føler, at vi har hænderne fulde. Hvordan skal der så blive plads til endnu et krævende og afhængig individ? Et individ, der i den første tid er fuldstændig afhængig af os, hvor vi nu allerede er begyndt at høste frugten af, at Valde så småt begynder at være mere og mere selvhjulpen. Læs mere

Fødsel lige om lidt

Mens der stadig var overskud til at smile under Valdes fødsel
Mens der stadig var overskud til at smile under Valdes fødsel

Hvis alt fortsætter med at forløbe som det skal, så skal jeg igennem endnu en fødsel om 4-9 uger. Og underligt som det lyder, så glæder jeg mig! Altså jeg glæder mig selvfølgelig ikke til smerterne, og jeg har ikke glemt – HVOR ondt det gør, men jeg glæder mig til den der uovervindelige, lykkelige fornemmelse i kroppen, når fødslen er overstået og kroppen har præsteret det, som den er skabt til. Jeg tror aldrig, at jeg har haft den samme fornemmelse i kroppen på et tidligere tidspunkt, end da Valde blev lagt op på maven af mig. Og lige der kunne jeg mærke, at den der følelse af, at jeg var blevet ’snydt’ for noget under Silas’ fødsel – den var velbegrundet! Læs mere

30 uger – hvor pokker blev de af?

Graviditet 30 uger I dag runder jeg 30 uger af denne graviditet!  En graviditeten der denne gang ikke har været noget, jeg har berørt særlig meget på bloggen. Og dét giver nok i grunden et meget godt billede af, hvordan det er, at være gravid for 3. gang. Ved graviditeten med Valde lavede jeg et indlæg om forskellen på første og anden graviditet. Og ganske kort kan jeg konkludere, at forskellen mellem 2. og 3. graviditet – for mig – er, at det simpelthen ikke får samme opmærksomhed!

Nedenfor har jeg kopieret punkterne ind for ovenstående indlæg om 1./2. graviditet i forhold til, hvordan det er, at være gravid 2. gang, og nu vil jeg forsøge at tilføje, hvordan det så er 3. gang. Læs mere

Tanker om at skulle have en pige (og ny bil)

Tanker om at skulle have en pigeFor godt 14 dage siden var vi til misdannelsesscanning. Det er altid med lidt blandede følelser i kroppen, at jeg tager til en scanning, hvor jeg dels glæder mig til at se den lille spunk og dels er bekymret for, om alt nu er som det skal være. Den allerførste scanning, jeg nogensinde var til i min allerførste graviditet, som jeg så kækt var taget af sted til alene, endte nemlig på ingen måder lykkeligt. Derfor VED jeg, at det ikke er nogen selvfølge, at alt er som det skal være! Det har det heldigvis været alle de efterfølgende scanninger – og heldigvis også denne gang! Læs mere

Så må vi håbe, at I får pigen denne gang!

IMG_20160216_191326Det er nok det udsagn vi er blevet mødt af allerflest gange, når vi har fortalt, at barn nummer 3 er på vej.  Og det er egentlig en sjov reaktion for, hvor står det skrevet, at man kun kan blive lykkelig, hvis man bliver beriget med børn af begge køn?

Jeg tror bestemt ikke, at folk siger det for at være næsvise eller lignende. Jeg tror såmænd bare, at det er en hel naturlig refleks, at man tænker, at folk selvfølgelig gerne vil have børn af begge køn, for det er der jo oprigtig nogle, der ønsker sig. Og det er i grunden ikke så underligt, for vi ved jo alle sammen godt, at den ‘perfekte’ familie består af både en søn og en datter – i hvert fald hvis man lige kaster et glimt på reklamerne og medierne i det hele taget.
Læs mere