Kategori: Opskrifter

Cremet smoothie med spinat – sensekost

Smoothie

De sidste dage har vi fået fornemmelsen af sommerlivet igen. Det har været skønt at mærke solens varme, og det er faktisk på denne årstid jeg personligt nyder det allermest, da jeg egentlig ikke har behov for, at det bliver varmere, end de der 23-24 grader udenfor. Men sommer og varme er også lig med, at lysten til de lidt mere “lette” måltider kommer, og jeg har et par gange i stedet snuppet denne smoothie, som i sig selv er et godt og mættende måltid samtidig med, at det kan nydes med et sugerør.

Hvis man spiser efter Sense-principperne er denne smoothie også et godt bud, da den indeholder både grønt, protein og stivelse. Læs mere

Æggepandekage med fyld – hurtig og nem frokost

Æggepandekage med fyldDecember måned betød total tilbagefald til gamle vaner for mit vedkommende, hvilket betød at jeg simpelthen spiste alt for meget sukker, brød og frugt. Det har min krop det egentlig ikke ret godt med, bl.a. grundet min PCO, men det er en ond cirkel, der kræver lidt at få brudt igen. Nu ser det heldigvis ud til at være lykkedes nogenlunde, og gejsten til at spise lidt mere sundt er igen vendt tilbage.

I går miksede jeg en hurtig og lækker frokost sammen i form af en æggepandekage med fyld. En ret man med fordel kan spise, hvis man lever efter Sense. Læs mere

Hjemmelavet karameller – gode til jul, men kan spises året rundt ;)

Hjemmelavet karameller er lækre og slet ikke så svære at lave, som man måske lige umiddelbart forestiller sig. Det kræver faktisk mest af alt en portion tålmodighed og tid til at røre rundt i gryden, så karamelmassen ikke brænder på 🙂 Der findes forskellige måder at lave karameller på – jeg har valgt at lave dem med kondenseret mælk. Læs mere

Kanelkage – perfekt til en blæsende efterårsdag

kanelkageÉn af de kager, der ganske ofte bliver bagt herhjemme og som er blandt børnenes favorit er helt klart en ganske almindelig kanelkage. Dejlig svampet med et godt lag chokoladeglasur på toppen – det er altså noget som de sætter pris på. Og er der noget moderen sætter pris på, så er det, at kagen er hurtig at lave, børnene kan med fordel være med og ikke mindst, så kan den sagtens bages dagen før, den skal bruges. Jeg synes faktisk selv, at den bliver bedst, hvis den får lov at stå et døgns tid, og en tur i fryseren gør bestemt heller ikke noget. Så den er ideel, hvis man skal have den med på farten, eller hvis man bare godt kan lide at have lidt lækkert i fryseren 🙂 Læs mere

Græskarsuppe

Græskarsuppe

Efteråret har ramt Danmark, og man må sige, at vejret i dag har været gråt, råt og vådt! Sådan en dag, hvor man ville ønske, at man kunne smide sig på sofaen under et varmt tæppe, men sådan er virkeligheden jo sjældent! Jobbet skal passes og ungerne vil have mad! Herhjemme spiser vi ofte ret tidligt på dagen, så jeg går faktisk ganske ofte direkte i gang med at lave mad, når vi kommer hjem om eftermiddagen. Derfor er det skønt engang imellem at lave noget, som kræver en minimal indsats, hvorefter det passer sig selv på komfuret eller i ovnen. Så er der lidt tid til at være sammen med de små poder, og man undgår den værste del af ulvetimen 🙂 Læs mere

Proteinvafler med gulerod

Proteinvafler

Efter jeg har kastet min kærlighed over Sense-livsstilen, er lysten til at eksperimentere i køkkenet begyndt at vende tilbage igen, og det nyder jeg ret meget. På en regnvejrsdag som denne dag har været, er det nærmest balsam for sjælden for mig at få lov til at stå at prøve noget nyt i mit køkken – noget der altså ikke har været meget tid til den seneste tid. Men i dag faldt det sammen, således at de 2 små sov middagslur på samme tid og Silas var ude af huset og lege – så pludselig var der altså opstået lidt tid til at gøre lige, hvad jeg havde lyst til. Og da det faldt sammen med, at det var ved at være tid til frokost – ja så var det oplagt at prøve at lave nogle proteinvafler, som kunne nydes med god samvittighed 🙂 Læs mere

Is-kaffe med koldbrygget kaffe

Is-kaffe med koldbrygget kaffe

Is-kaffe i alle afskygninger er én af mine yndlingsdrikke her om sommeren – ja i princippet hele året, men det er nu ekstra lækkert, når vejret viser sig fra sin fine side. Jeg er generelt ret stor fan af kaffe, men når der er varmt i vejret, kan det være skønt med et alternativ til den varme kaffe. Og her kommer den koldbrygget kaffe ind i billedet. Det giver en rigtig fin og mere rund smag, og det gør sig altså rigtig godt i is-kaffen. Henrik mener godt nok, at jeg er begyndt at blive lidt for alternativ, men det er altså lækkert! Læs mere

Spidskålspizza

SpidskålspizzaJeg bruger spidskål til rigtig meget, så efter at have set opskriften på en spidskålspizza, skulle jeg selvfølgelig også prøve den af. Børnene er vilde med pizza (den almindelig version), men især jeg vil gerne undgå alt for meget brød i min kost, så derfor prøver jeg gerne alternative muligheder af. Vi har ofte fået blomkålspizza, men efter min mening, så slår denne spidskålspizza den med flere længder, og så synes jeg faktisk også, at den er langt hurtigere at lave, hvilket jo også er et stort plus i hverdagen! Selv min mand var begejstret for den, så den vil fremover blive en fast del af vores madplan, når ungerne ønsker pizza til aftensmad. Læs mere

Lidt om Sense-kost og en opskrift på nem og lækker burger-roulade (som faktisk også er sund)

 

Indeholder reklame i form af reklamelinks!

SenseJeg har den seneste tid prøvet mig lidt frem med Sense. Kort fortalt går konceptet ud på, at man måler sin mad op i håndfulde, således at man får en god fordeling mellem grøntsager, protein, stivelse og fedtstof. I princippet er der ikke noget, der er forbudt, da konceptet primært handler om sammensætningen i måltidet. Man skal indtage 3 måltider/dag, hvorfor hvert måltid skal kunne holde dig mæt i 5-6 timer. Læs mere

Nøddemazarinkage

Nøddemazarintærte

Til min fødselsdag bagte jeg en nøddemazarintærte, og det bliver absolut ikke sidste gang, at den bliver bagt herhjemme. Et godt alternativ til den ‘almindelige’ mazarintærte og en kage, der egner sig perfekt til gæster, da den kan laves i god tid! Nøddemazarintærten kan spises, som den er, men den kan også sagtens gå som en dessertkage med en klat is eller lignende til. Læs mere