Chokoladeboller

Chokoladeboller

Den anden dag forsøgte jeg mig for første gang med chokoladeboller, da Silas et par gange har efterspurgt det. Og de blev altså ret lækre, hvis jeg selv skal sige det. Heldigvis skrev jeg undervejs op, hvad jeg brugte, så jeg kan dele opskriften med jer. Jeg er ellers typen, der bager på slump, så det er ikke altid, at jeg kan give en opskrift videre.

Bollerne er yderst egnet til weekend/eftermiddagshygge, hvis det er på programmet hos jer her i weekenden 😉

Portionen giver 16 store chokoladeboller:

50 g gær
4 dl mælk
75 g margarine
1 dl skyr eller lignende
2 spsk sukker
1 æg
1½ tsk salt
1 tsk Kardemomme
180 g, mørk chokolade
Ca. 900 g. mel

Fremgangsmåde:
Margarinen smeltes. Når det er smeltet tilsættes halvdelen af mælken, hvorefter blandingen skal have lov til at nedkøle til lillefinger-varm.
Gæret opløses i den anden halvdelen af mælken, hvorefter sukker, salt, kardemomme, æg, skyr samt margarine-blandingen tilsættes.
Herefter tilsættes halvdelen af melet, og når blandingen er samlet til en ensartet masse tilsættes chokoladen, der er hakket i små stykker. Herefter tilsættes resten af melet gradvist – OBS på at du måske ikke skal bruge det hele. Dejen æltes til den er en jævn og ensartet. Den skal stadig være lidt klæbrig men stadig så fast, at den kan formes til boller. Herefter stilles dejen til hævning i ca. 1-1½ time.
Når bollerne er formet kan de med fordel efterhæve på pladen i ca. 15 minutter, mens ovnen varmes op. Jeg tog mig god tid med hævningen, da jeg ønskede en let og blød chokoladebolle. Af samme årsag bagte jeg chokoladebollerne i almindelig ovn i stedet for varmluft. Chokoladebollerne blev bagt i ca. 15-20 minutter (husk at holde øje!) i almindelig ovn ved 200º (180º ved varmluft).Chokoladeboller Chokoladeboller Chokoladeboller

 

 

Tagget , , , ,

5 thoughts on “Chokoladeboller

  1. Super fede opskrifter..
    Men forstår ikke hvorfor der bruges margarine..FØJ DA..😂..økosmør det rykker..☺️

    1. Det må man jo heldigvis selv bestemme 😉 Margarinen kan fint erstattes af økosmør 😆

  2. Hvilken mel skal der bruges? 😊

    1. Jeg har brugt almindelig hvedemel, men ønskes en mere grov bolle, kan noget af det erstattes med evt. grahamsmel, rugmel eller lign., men så bliver bollen selvfølgelig også mere tung og kompakt 😊

      1. Tusind tak for hurtigt svar! Må prøve mig lidt frem 😊

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *