Chokolademousse 

Chokolademousse

I dag er det lørdag, og kender jeg min søde tand ret, så er det godt at have noget sødt i baghånden, som den kan tilfredsstilles med 😀 Derfor har jeg lavet chokolademousse til dessert i aften. 

4 små portionsglas:

  • 75 g mørk chokolade
  • 1 dl piskefløde
  • 1 æggeblomme
  • 1 æggehvide
  • 1 stor tsk vaniliesukker

Fremgangsmåde:

Chokoladen smeltes over vandbad og stilles til afkøling. Imens piskes fløden ( ikke alt for stiv), æggeblommen piskes med vaniliesukkeret og æggehviderne piskes stive.

Æggeblommeblandingen vendes sammen med chokoladen. Fløden vendes forsigtigt i indtil blandingen er ensartet, hvorefter æggehviderne vendes forsigtigt i.

Herefter kommes blandingen i portionsglas eller i en skål og stilles på køl i køleskabet i minimum i et par timer.

Toppes efter lyst – her med lidt ristede mandler.

Tagget , , , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *