Daddelkugler – opskrift

DaddelkuglerMan må sige, at det nye sort indenfor bagværk, kager mv. er at bruge dadler. Og jeg er altså fan! Selvom dadler også giver et hurtigt fix til blodsukkeret, så vil det jo alt andet lige være bedre end raffineret hvidt sukker, og så kan man lave så meget lækkert med dadler. Og når man som jeg er fan – ja så er det jo selvfølgelig en selvfølge at have prøvet daddelkugler, som er et fantastisk alternativ til romkuglerne.

Daddelkuglerne er ret enkle og lave og kan fint laves i god tid og opbevares i køleskabet. De bliver faktisk bedre af at få lov til at stå på køl lidt og må også meget gerne serveres lige fra køleskabet, så de er lidt kolde. Ingredienslisten er ikke lang, og stort set alle ingredienserne er en fast del af mit køkken.

Du skal bruge:Daddelkugler
100 g. mandler
20-250 g. dadler
1 stor spsk. kakao
30-40 g. kokosolie ( Jeg plejer ofte at bruge en spsk.)
Smages til med lidt romessens (ca. 10 dråber)
Kokosmel til at rulle i.

Fremgangsmåde:
Alle ingredienserne blendes samme. Jeg har erfaret, at det er nemmest at blende dadlerne, hvis man lige blender mandlerne lidt først, før de øvrige ingredienser blandes i. Når massen er ensartet rulles kuglerne i den ønskede størrelse og rulles i kokosmelet. Det kan godt være en klistret fornøjelse, men du kan alternativt stille massen lidt i køleskabet først.

God fornøjelse – jeg er sikker på, at det bliver et hit for både store og små. Her i huset spiser Silas dem i hvert fald med velbehag 🙂Daddelkugler

 

Tagget , , ,

1 thought on “Daddelkugler – opskrift

  1. Eeeelsker dem også. Især fordi, de kan varies – er især fan af dem med kakaopulver, en skefuld stærk nescafe eller kanel.

    – Anne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *