Den irriterende lillebror og den sjove storebror

_MG_9357I kender den sikkert allerede, hvis I selv har søskende eller børn. Den klassiske rollefordeling mellem søskende! Den begynder så småt at gøre sit indtog herhjemme, og indtil nu er det egentlig bare morsomt at være tilskuer til, og dét er sikker med at nyde det, mens jeg har det på den måde. Inden vi får set os om, er vi nok ved at hive hårene af os selv over at skulle høre på de evindelige drillerier og skænderier, der kan være mellem søskende.

Sådan har det selvfølgelig ikke været mellem mig og mine 4 ældre søskende. Jeg har altid været den søde lillesøster, som på ingen måder har været irriterende – #IroniKanForekomme 😉 Ej jeg er ret sikker på, at jeg har taget min tørn med det – det synes jeg , at jeg kan fornemme 😉

Og nu er tiden så kommet til at mine egne drenge så småt er ved at glide ind i denne rollefordeling. Silas har fået rollen som den sjove storebror, der altid kan få et smil på Valdes læber ved sin blotte tilstedeværelse. Han kan altid få ham til at grine, når han laver løjer, og Valde suger alt til sig. Han har også fået rollen som den irettesættende storebror, og pludselig bliver det tydeligt, at han rent faktisk har hørt efter nogle af de ting, som vi har sagt til ham. I hvert fald så meget, at han gerne giver beskeden videre til lillebror, og det kan altså indimellem være lidt morsom at høre på 😉 Men lige så irettesættende, han kan være, lige så kærlig og beskyttende storebror, kan han også være, og jeg er ret sikker på, at der på sigt ikke er nogen, der skal krølle et hår på hans lillebrors hoved – andre end ham selv naturligvis 😉

IMG_20150916_073120
Mit absolut yndlingsbillede af Silas og Valde sammen. Fyldt af søskendekærlighed og omsorg for hinanden. Jeg er ret sikker på, at de nok skal blive et godt makkerpar de to.

Valde er til gengæld gledet ind i rollen, som den til tider irriterende lillebror, der blander sig i Silas’ leg, tager hans Lego, niver ham i armen, hiver ham i håret etc…. Tålmodigheden og godmodigheden over for lillebror kan derfor indimellem være meget sparsom. Han har også gennemgået dét udviklingstrin, hvor han har lært at spille med sine følelser, så det er indimellem meget tydeligt, at gråden vist ikke er så alvorlig men blot for at få opmærksomhed. Og det lykkes vist meget godt for ham! Valdes temperament er også så småt begyndt at komme op til overfladen, og det går altså indimellem ud over storebror (og os), når han lige får et par på hovedet eller bliver nappet i armen, selvfølgelig mens han ser mest muligt uskyldig ud!

Og her er det, at udfordringen som forælder kommer! Vi skal nemlig passe på med ikke at falde i rollen, hvor den ældste altid er den, der får skylden og irettesættelsen. Det er en rolle, der er let at falde i, da man jo ikke kan forvente, at en baby på 10 måneder, skal vide, at man ikke må nive, ødelægge lego’et mv. Vi skal indimellem huske på, at storebror måske blot forsvarer sig selv og ikke ved, hvad han ellers skal gøre. Og så tror jeg egentlig bare, at man i mange tilfælde skal lade dem finde ud af det selv. Det tror jeg på er nødvendigt – vi kan jo ikke følge dem igennem hele livet, og det er trods alt herhjemme de skal erhverve sig nogle af de egenskaber, som de skal bruge ude i resten af samfundet.

Jeg er ret overbevist om, at det er med at nyde det, mens det fortsat forløber nogenlunde roligt herhjemme. Inden vi får set os om er de hinandens bedste venner samtidig med, at de er hinandens værste fjender, og jeg er ret overbevist om, at bølgerne vil komme til at gå højt indimellem. Det skal der være plads til, og det kan ikke forventes, at de vil være anerledes end andre søskendepar. Mit håb er blot, at de vil vedblive med at være hinandens bedste venner og altid stå klar til at bakke hinanden op – uanset hvad. Ligesom jeg har det med mine egne søskende, og som jeg sætter enormt pris på.

Hvordan er rollerne fordelt hjemme hos jer?

Tagget , , , , , , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *