Drømmekagen fra Brovst – opskrift

Drømmekagen fra BrovstDenne kage er for rigtig mange velkendt, men denne er alligevel med et lille tvist i forhold til den originale opskrift. Men taget i betragtning af, at jeg kommer fra Brovst, så er det vel også på sin plads, at jeg har en opskrift på Drømmekagen fra Brovst her på bloggen. Her på min hjemegn går kagen nu ofte under navnet Brovst-kagen (helst sagt på godt Nordjysk!)

Du skal bruge:

250 g. mel
50 g. smør
300 g. sukker
4 æg
2 dl. mælk
3 tsk. bagepulver
1 tsk. vaniliesukker

Fyld:

125 g. smør
100 g. havregryn (hvis den originale kage ønskes så erstat havregrynene med kokosmel)
250 g. brun farin
1 dl. mælk

Fremgangsmåde:

Sukker og æg piskes luftige og hvide. Mel, bagepulver, vaniliesukker sies og tilsættes sammen med mælk og det smeltede smør. Det hele røres forsigtig rundt til en ensartet masse. Dejen kommes i en bradepande og bages ca. 20 min. ved 200º

Imens laves fyldet. Her hældes det hele i en gryde og smeltes sammen under omrøring. Fyldet kommes på kagen, når den har bagt i ca. 20 min., hvorefter det hele bages yderligere 5 min. v. 225º.

For mig, der bliver kagen altså meget sød, når der bruges kokosmel. Derfor vælger jeg ofte at bruge havregryn i stedet for kokosmel, og jeg synes faktisk, at det smager bedre. De hardcore vil sikkert mene, at det så ikke har noget med en Drømmekage fra Brovst at gøre, meeen det er der nu delte meninger om, og det har vi jo heldigvis ret til at have 🙂 På billederne er der brugt havregryn, hvis der er nogle, der studser over, at den ser lidt anerledes ud end normalt.

Velbekomme!Drømmekagen fra Brovst

Tagget , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *