En diva er født!

Overskriften er måske lidt bombastisk, men ikke desto mindre, så er det indimellem den opfattelse, jeg/vi har af Vera, når hysteriet for alvor tager fat i hende. Hun er en pige, der ved, hvad hun vil og ikke mindst, hvad hun IKKE vil! Hun finder sig ikke i noget. Hun hyler til, hun får det, som hun vil (vi har prøvet at overse hende indenfor rimelighedens grænser, men hun bliver ved!). Hun har ikke tid til at være lille. Hun er hurtigt. Hun roder ubeskriveligt meget. Hun piller ved al ting. Hun har en indbygget radar, så det nærmest er umuligt at gemme sig for hende, og hun er altid i umiddelbar nærhed af sin mor. Hun er en vaskeægte lillesøster. Og nogle siger, hun er et tro kopi af mig! 😉

Og det er nok i grunden meget rigtigt – både af udseende og af sind. Jeg kan i hvert fald se, at hun ligner utrolig meget den pige på 1½ år, der hænger hjemme på væggen hos mine forældre, og jeg kan så sandelig også genkende mig selv i hendes sind og i de fortællinger, jeg har hørt om mig selv i min barndom.

Men det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg pt. synes, at det der mor-liv trækker en smule tænder ud! Silas er i høj grad “det nemme barn”, men er måske også nok indimellem overladt lidt for meget til sig selv. Valde tester grænser og kan være en skiderik overfor sin lillesøster, så hvis hun endelig ikke hyler, så skal han nok få hende til det! Og Vera – hun er stadig i høj grad mors pige og er aktuelt inde i fasen, hvor hun vil alting selv, men stadig har meget at lære. Der er derfor altid fuld fart over feltet, og det kan indimellem været ret svært at følge med. Et måltid kan i hvert fald hurtigt udvikle sig til total kaos, når først familien D. sætter sig til bords 😉 Så jeg synes faktisk, at vi er ret brugte, når vi går til ro om aftenen, og jeg kan indimellem længes efter at komme videre fra småbørnsfasen. Den har efterhånden stået på i små 7 år, så det er måske meget naturligt, at man længes lidt efter at komme videre engang imellem?

Når det er sagt, så er jeg imponeret over, hvor meget Vera allerede kan selv i sammenligning med drengene i den alder. Hun formår faktisk selv at tage både bukser og sko på. Hun er allerede langt mere interesseret i at hjælpe til end de 2 andre. Og sprogmæssigt er hun allerede rigtig godt på vej. Hun har efterhånden et godt ordforråd, kan fint fortælle, hvad hun vil, og efterligner mange af de ord og lyde, som vi andre siger. Derfor var MOOAR selvsagt også ét af de første år, der blev lært, hvilket er ganske naturligt taget i betragtning af, hvor MANGE gange, det bliver sagt i løbet af en dag.
Men hendes sprogfærdigheder er jeg faktisk ret imponeret over, og jeg er ret sikker på, at vi får endnu en papegøje i huset, når hun runder de 2 år ca. Lige pt. er det Valde, der har den rolle 😉

Men selvom Vera og mor-livet kan trække tænder ud pt., så er jeg fortrøstningsfuld. Jeg ved, at det kun er et spørgsmål om tid, inden det hele bliver meget lettere igen. Og imens siger jeg ofte – nyde, nyde, nyde til mig selv. Hvorfor det lige er de ord, jeg bruger, kan I finde forklaringen på lige her. Hun er ret genial hende Maren og værd at følge med hos – hvis man er til ironi og et godt grin vel og mærke 😉

Tagget , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.