En søndag til glemmebogen

I dag har været én af de der dage, man bare ville ønske aldrig havde været der, og som man bare kan slette fra hukommelsen. Heldigvis siger erfaringen mig, at det også er de dage, som jeg rent faktisk glemmer!

Rammerne for en skøn søndag har ellers været til stede, men sønnike synes åbenbart, at det skulle være anderledes. Jeg har tidligere skrevet om, at Silas indimellem har dage, hvor alt bare er op af bakke. I dag har været en af de dage, og det har ikke kun været op af bakke, men op af bakke med modvind!! Hvad der lige gik galt er svær at svare på, men vi tænker begge, at det har noget at gøre med, at han har været væk hjemmefra for at blive passet fredag til lørdag sidst på eftermiddagen. Det resulterer ofte i, at vi skal “straffes”, når han igen kommer hjem.

Jeg har i dag virkelig tænkt meget over vores familieliv – og jeg må sige, at det efter i dag også er det negative, der træder mest frem. Jeg oplever, at jeg nogle gange bliver en mor, som jeg slet ikke har lyst til at være. En mor, der ender med at råbe af sit barn i afmagt, fordi alt andet simpelthen ikke virker!! Jeg synes efterhånden ikke, at jeg gør andet end at svinge mellem at være sur og ked af det! Jeg bliver ked af, at jeg bliver den mor, og bliver ked af, at vi ikke formår at få Silas ud af det mønster, som han af én eller anden grund er kommet ind i. Vi har ellers forsøgt, og vi har derfor bl.a. været en tur ved stranden og få en is, efter Silas’ eget ønske – uden nogen effekt.

Og hvordan har dagen i dag så været? Ja Silas har råbt, skreget, slået en million gange, ødelagt ting, væltet ting og bare gjort alt det, som han udmærket ved, at han ikke skal gøre, og som han ved får os til at reagere. Samtidig er han fuldstændig ligeglad med at blive irettesat og få skæld ud – og så er det, at magtesløsheden kommer listende! Og hvordan har dagen været for mig? Ja råb og gråd. Så alt i alt glæder jeg mig bare til at det bliver mandag, og glæder mig faktisk til at komme på arbejde, så jeg kan få noget ro!!!

Og indlægget skal bestemt ikke misforstås – jeg elsker stadig at være mor til Silas, men hverdagen er bare ikke altid lige til “Ude og Hjemme”.

Tagget ,

2 tanker om “En søndag til glemmebogen

  1. Selvfølgelig ELSKER du Silas, selvom dage som dette trænger tænder ud for hele familien! Jeg kan love dig for at det lover at få det sagt – det hjælper at sige at det ikke altid er sjovt at være mor og erkende at det altså er okay. <3 Du er en god mor Tina, lad dig ikke slå ud af dage som disse. Og nogle dage trækker en hverdag udenfor hjemmet bare og giv dig selv lov til at have den følelse. Ellers drukner man! Kys på dig og dine drenge!

  2. […] luftet, at vores dage i familiens skød indimellem trækker tænder ud. Et godt eksempel er bl.a. dette indlæg. Det er typisk, at jeg altid husker de dårlige dage og at det dermed også blive de dage, der […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.