Fødselsberetning – den overvældende fødsel

img_1024I dag fylder Vera allerede 2 måneder, og det marker jeg ved at udgive hendes fødselsberetning her på bloggen.

Fødslen af Vera var på mange måder en god sammenblanding af fødslerne af Silas og Valde og alligevel sin helt egen. En fødsel som var og stadig til dels er lidt overvældende at tænke på, da jeg slet slet ikke følte, at jeg kunne følge med i slutningen af fødslen, hvor det gik meget stærkt! Nu forstår jeg meget bedre, hvorfor det kan være en overvældende og til dels også skræmmende oplevelse, når en fødsel går alt for hurtigt – noget, der på papiret, jo ellers skulle være at foretrække.

Men lad mig starte fra begyndelsen.

Veras termin var den 30. august 2016. Jeg var dog allerede fra start ret overbevist om, at jeg nok kom til at gå godt over tiden, og har selv hele tiden tænkt, at hun ville komme til verden fredag d. 9. september, men den 9. oprandt, og der var ikke optræk til noget som helst. Jeg begyndte på det tidspunkt at blive ret presset over, at den fødsel ikke snart gik i gang af sig selv, og vi kom nærmere og nærmere det tidspunkt, hvor jeg skulle møde op på sygehuset til igangsætning. Noget jeg meget gerne ville undgå pga. forløbet ved Silas’ fødsel. Derudover skulle jeg ved en evt. igangsætning møde på sygehuset om aftenen og have lagt ballonkateter, som skulle sidde hen over natten. Jeg kunne derfor godt regne ud, at en evt. igangsætning ville betyde et længere ophold på sygehuset. Tiden for en evt. igangsætning var sat til søndag d. 11. september kl. 19.00 – altså lige op over.

Tålmodigheden var derfor efterhånden ved at være lille. Lørdag d. 10. september var vi inviteret til den årlige familiefest på min fars side. Jeg havde sagt til Henrik, at såfremt der endnu ikke var optræk til noget, så ville jeg med. Så skete der da noget andet end blot at vente!
Vi tog derfor af sted ved 16-tiden og havde nogle hyggelige timer, inden vi igen kørte hjem ved 21-tiden. På hjemturen gav jeg igen udtryk for min frustration over, at der ikke skete noget, og var nok efterhånden indstillet på, at fødslen skulle sættes i gang.

Vel hjemme igen fik vi puttet begge børn. Jeg puttede Silas og efter at have lagt ganske kort hos ham, skulle jeg på toilettet. Lige uden for toiletdøren kunne jeg fornemme et lille smæld – vandet gik – ENDELIG. Men samtidig sad det i mig, at det ikke var ensbetydende med veer, da de aldrig kom af sig selv under fødslen af Silas.

Jeg fik hidkaldt mine forældre og ringet til fødegangen, hvor vi blev enige om, at jeg skulle komme en times tid senere. Jeg fik pakket de sidste småting, mens vi ventede på mine forældre. Da de kom kørte vi mod fødegangen – en køretur på ca. 35 minutter. På køreturen begyndte der så småt at komme veer.

Vel mødt på fødegangen, blev jeg undersøgt og vurderet til at være ca. 2 cm åben. Vi blev efterfølgende fulgt til en fødestue for at få lavet en CTG-undersøgelse, hvilket er helt normalt ved vandafgang. Vera havde det heldigvis godt i maven. Jeg havde stadig veer – uregelmæssige – men veer. Efter lidt tid blev der kørt endnu en CTG-undersøgelse, hvorefter vi blev enige om, at jeg lige så godt kunne blive på fødegangen, da jeg allerede havde veer. Der blev derfor fundet en ekstra seng til Henrik, så vi begge kunne hvile lidt.

Jeg fik hvilet, men reel nattesøvn var det så som så med pga. veerne. Desværre kunne jeg ud på morgenen konstatere, at veerne var aftagende. Kl. 7.30  kom den nye jordmor ind og hilste på. En ældre rutineret jordmor, som helt tydeligt havde sin mening om tingene. Jeg følte mig straks fuldstændig tryg ved hende, da det var tydeligt, at hun havde styr på situationen. Hun konstaterede som noget af det første, at man ikke sådan fik lov til at ‘ligge’ på hendes vagt, hvorfor vi skulle til at have hende lillesøster ud! Hun var en anelse kommanderende, men det passede mig faktisk ganske godt, da jeg godt selv kan have svært ved at træffe en beslutning engang imellem. Det var derfor rart, at hun i bund og grund gav mig forskellige valgmuligheder, og så alligevel ikke – jeg kunne nemlig sagtens fornemme på hende, hvad hun synes, den rigtige løsning var 😉

Jeg blev sendt i bad, hvorefter jeg fik lagt et ve-drop for at få mine veer i gang igen. Droppet blev lagt kl. 09.25, og jeg var på det tidspunkt klar til mange timers kamp ud fra erfaringerne fra Silas’ fødsel. Veerne kom ret hurtigt i gang, da jeg reagerede meget på droppet. Jeg gav udtryk for min bekymring om, at jeg ikke var begejstret for forløbet med drop under Silas’ fødsel. Dengang var jeg oppe på at få 7 veer i løbet af 10 minutter, og oplevede derfor stort set ingen pauser. Jordmoderens bemærkning til det var blot, at hun havde rigtig god erfaring med at styre droppet, så det skulle jeg ikke være bekymret for, og jeg kunne ligesom fornemme, at der nok i grunden ikke rigtig var andre løsninger.

Og heldigvis fik hun ret! Hun havde fuldstændig styr på det drop! Selvfølgelig var det aldrig rart, når hun fortalte, at hun ville sætte dosis op, men omvendt viste jeg jo, at det var en nødvendighed for at få pigebarnet ud. Veerne blev aldrig helt regelmæssige, men blev mere og mere kraftige.

Veerne begyndte gradvist at blive værre og værre. Til sidst gik smerterne hele vejen ned igennem mit lår ned til knæerne, og jeg fik fremstammet til Henrik, at han sagtens kunne få en underskrift på, at jeg ikke vil have flere børn. Lige i dét øjeblik var det nemlig fuldstændig klart for mig, hvordan det var at være i fødsel og have kraftige veer, og jeg længtes utrolig meget efter at få det overstået. img_0921

På et tidspunkt gav jeg udtryk for, at det ville være rart at komme over på den anden side at ligge, men da jeg sagde det, kunne jeg straks fornemme, at jordmoderen gerne ville, at jeg blev liggende på venstre side. Hun forklarede, at hun havde en fornemmelse af, at lillesøster lå lidt skævt inde i maven, hvorfor det ville være bedst, hvis jeg lagde på venstre side. Så jeg blev liggende!

Ved 11.40-tiden spurgte jordmoderen mig, om jeg gerne ville om på den anden side. Jeg afslog og sagde, at det var okay, hvis det var bedst for fødslen. Igen kunne jeg se, at hun gerne ville have mig på den anden side, så jeg ændrede mit svar. (Jeg var for øvrigt også ved at få krampe i hoften af at ligge på den samme side, så det passede mig egentlig ganske fint!) Forinden havde hun pakket alle de ting ud, som hun skulle bruge til selve fødslen, og jeg husker, at jeg tænkte, at det var i god tid, at hun gjorde det – så langt var vi jo på ingen måder endnu!

Kl. 11.45 blev jeg vendt – først på ryggen, så jeg kunne blive undersøgt. 6 cm åben. Mens jeg lå på ryggen havde jeg en fornemmelse af, at Vera gled længere ned.

Derefter kom jeg over på højre side, hvorefter det hele gik meget stærkt. Jeg mærkede tydeligt, at jeg bevægede mig over i overgangsfasen, hvor veerne er så voldsomme, at det stort set ikke er til at holde ud at være i ens egen krop. Jeg kunne pludselig genkende det fra Valdes fødsel og vidste, at når mine egne lyde blev SÅ dybe og så Urmenneske-agtige – ja så var det altså lige om lidt, at jeg kunne kalde mig mor til 3!

Som jeg selv husker det fik jeg 2-3 veer af denne slags, inden jeg begyndte at få pressetrang. Jeg fortalte til jordmoderen, at jeg havde pressetrang og under den næste ve, kunne kroppen ikke lade være med at presse med, hvilket heldigvis var helt okay. Det er en fuldstændig surrealistisk oplevelse af have pressetrang. Jeg tror, det er det eneste tidspunkt i livet, hvor man oplever, at kroppen tager 100 % kontrol over sindet (måske lige på nær døden?), og du kan som menneske hverken gøre til eller fra. På det tidspunkt er der ikke andet at gøre end at følge med – ja du kan faktisk ikke andet!

Efter den første presseve, kom jeg igen over på ryggen at ligge, således at jeg kunne føde halvtsiddende, som jeg havde gjort ved fødslen af Valde. Jeg var selv ret overrasket og overvældet over, at vi allerede var dér i fødselsforløbet. Pressefasen ved Valdes fødsel var stille og rolig – pres efterfulgt af pause etc. Ved denne fødsel kom jordmoderen hele tiden med forskellige ordrer – pres, gisp, træk vejret ned i maven, hold dine ben mv. Alt sammen noget, der fik mig til at føle, at jeg slet slet ikke kunne følge med!

Det betød, at jeg aldrig rigtig fandt roen og lettelsen over at være kommet i pressefasen, og jeg kunne mærke, at jeg et eller andet sted blev lidt skræmt og derfor ubevidst holdte tilbage. Jordmoderen kunne mærke det samme og bad mig om ikke at holde tilbage. Jeg ved ikke, om det var hendes forsøg på at få mig til at fokusere på  noget andet, at hun foreslog mig, at jeg kunne række armen ned og mærke Veras hoved? Det havde jeg på ingen måder lyst til/overskud til, så jeg fik svaret hende på en pæn måde, at det ville jeg ikke – synes jeg selv! Efterfølgende har Henrik dog oplyst mig om, at jeg i stedet fik svaret: “Nej jeg vil sgu da for helvede ikke! Det har jeg ikke lyst til!”

Mens jeg forsøgte at følge med, kom Veras ene skulder til at sidde fast, og det var tydeligt at høre, at hun ikke måtte sidde der alt for længe. Selvom tonen vedblev med at være meget professionel og uden panik, kan man alligevel godt fornemme, når jordmoderen bliver en tand mere alvorlig, og det giver selvsagt altid en lille følelse af panik hos en selv, da man jo er så pokkers bange for, at der er noget, der skal gå galt lige i sidste øjeblik!

Bekymringen blev ikke mindre, da Henrik blev bedt om at rykke i snoren for at få ekstra mandskab ind på stuen, og jeg følte, at jordmoderen rykkede så meget i mig, at jeg var overbevist om, at jeg selvfølgelig var bristet rigtig meget. Heldigvis fik hun vristet Vera fri i det øjeblik, der trådte endnu en personale ind på stuen, så panikken blev heldigvis hurtigt erstattet af lettelse.

Efterfølgende fødte jeg moderkagen uden problemer, og det blev konstateret, at jeg slet ikke var bristet, hvilket var virkelig rart. Uheldigvis kom jeg til at bløde et par gange, og igen blev stemningen lidt hektisk på stuen mellem jordmoderen og hendes medhjælpere. Heldigvis ikke mere alvorligt, end at jeg mistede ca. 500 ml blod, så jeg kunne stadig få lov til at komme hjem samme dag, hvilket var virkelig rart!

Så kl. 12.01 var vores Vera født – 8 minutter efter første presseve – 16 minutter efter, at jeg blev vurderet til at være 6 cm åben. Der er derfor ikke noget at sige til, at jeg synes, det gik stærkt til sidst! De forskellige undersøgelser blev lavet, som hun klarede til perfektion.

fødselsberetning Fødselsberetning

Kl. ca. 15 bevægede vi os hjemad med vores lillesøster på 4190 g og 50 cm. Hjemme ventede storbrødrene samt mormor og bedstefar med eftermiddagskaffe og lykken var fuldendt ♥

img_0970

Jeg har efterfølgende haft brug for at tale en del om fødslen sammen med Henrik. Jeg sad ikke tilbage med følelsen af, at det var en super fødsel, som jeg gjorde efter fødslen af Valde. Det ses også tydeligt på de billeder, der er taget af mig lige efter, at Vera kom til verden, hvor mit ansigtsudtryk er meget overrumplet og hæsblæsende.

Jeg har det stadig lidt i mig, og jeg tænker ofte, at det var heldig, at det var min sidste fødsel, der blev på den måde. Jeg er overbevist om, at det vil sidde ret meget i mig ved en eventuel næste fødsel. Og et eller andet sted er det jo fjollet! Alt gik jo som det skulle – en fødsel uden komplikationer, uden de store eftervirkninger og med et fuldstændig perfekt resultat. Og det var jo samlet set en god fødsel, en god og tryg oplevelse, men jeg tror simpelthen bare, at jeg blev SÅ overrasket over afslutningen, da jeg klart havde forestillet mig, at det ville blive det samme som Valdes fødsel, hvor både kroppen og sindet sagtens kunne følge med.

Nu har jeg været igennem 3 fødsler, hvor de alle har været deres helt egen. Jeg tror derfor mit vigtigste råd til andre gravide vil være, at det er vigtigt at forberede sig på fødslen, men mindst lige så vigtigt at forberede sig på, at fødslen ikke nødvendigvis bliver, som du har forestillet dig – heller ikke selvom det er 3. gang!

Tagget , ,

1 thought on “Fødselsberetning – den overvældende fødsel

  1. Hold da op, jeg kan godt forstå, du ikke kunne følge med! 16 minutter fra 6 cm til fødsel, det er da for vildt :O
    (Jeg havde tre timer fra 4 cm til fødsel, og det, syntes jeg, var hurtigt!)

    Godt klaret! Og tak for at dele <3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *