Fødselsdagsfejring

1234Arhhh ro! Sidder helt alene for mig selv i vores udestue og kigger ud over markerne. Ungerne er puttet, og Henrik er i anledningen af fars dag kapret med ud og spise af sine 2 ældste børn. Imens sidder jeg bare her og nyder roen og tiden for mig selv! Det har også været en uge med run på. Dem der følger med på Instagram (@provinsmor) har sikkert bemærket, at Silas er fyldt 4 år. Det har vi selvfølgelig fejret både herhjemme og i børnehaven.

På selve dagen (i onsdags) skulle vi have startet dagen med fælles morgenmad. Jeg havde endda været så forudsigende, at jeg havde dækket bordet allerede aftenen før, da jeg ved, at det altid er med at være 3 skridt foran Silas. Han konstaterede dog allerede inde i sengen, at han altså ikke ville have morgenmad – han ville bare i børnehave! Han havde dog knap så travlt, da han opdagede gaverne på bordet, men morgenmad skulle han stadig ikke have noget af! 😉 Han kunne altså ikke vente med at komme i børnehave, så derfor var klokken ikke mere end 7.15, da jeg afleverede ham. Så meget for at forsøge at skabe faste traditioner på fødselsdage 😉 2015-06-03 05.15.56 2015-06-03 05.18.43 2015-06-03 05.20.04

Som nogen sikkert har bemærket, så er vi endnu ikke helt af med sutten, men det går meget bedre. Mere om det en anden dag!

Derefter gik jeg hjem og forberedte fejringen af ham om eftermiddagen i børnehaven. Silas havde bestilt boller, kagemand og en slikkepind. Behøver jeg at sige, at der ikke er nogen desideret sukkerpolitik i vores børnehave? Og jeg er egentlig ligeglad (indsæt chokeret smiley) Jeg er nemlig af den holdning, at det må være op til forældrene selv, og at børn altså ikke tager 2015-06-03 10.58.47skade af lidt sukker indimellem. Nå sidespring! Bollerne og kagemanden blev bagt (begge opskrifter kommer på bloggen senere), og derefter gik turen af sted til børnehaven, hvor Silas blev fejret med sang og højt HURRA. Han fik i øvrigt også den obligatoriske bamse med hjem, hvortil der hører en bog, som der skal skrives en lille historie i fra bamsens besøg. Hvorfor gør børnehaver det imod os forældre?? 😉 Drengen var glad, og det var tydeligt, at han nød at have fødselsdag. 2015-06-03 14.48.50

Hjemme igen efter børnehaven kom mine forældre, svigerinde, niece og nevø til eftermiddagskaffe. Mine forældre blev og spiste med og gik først hjem efter en kop aftenskaffe. Det er så hyggeligt, når de har god tid til at blive her (Ja du læste rigtigt mor 😉 ), og jeg nyder, når min mor tilbyder at bade en eller begge unger, give mad etc. Det er jo rent luksus, når man pludselig får lidt mere tid foræret, fordi man ikke selv skal gøre det.

2015-06-03 05.59.15Silas var glad og SÅ træt. Han bad selv om at komme i seng ved 18.30-tiden og var ret hurtig om at falde i søvn.

I dag har den så igen stået på fødselsdag. Vi havde inviteret vores familie til brunch og stort set alle mand havde takket ja. Vi bød derfor ikke mindre end 30 mennesker velkommen, men det var jo som vanligt rigtig hyggeligt. Maden bestod af rugbrød, boller, pålæg, ost, frugt og til sidst endnu en kagemand. 2015-06-05 11.18.15Ungerne hyggede sig i det gode vejr, og når ungerne hygger sig, så hygger forældrene sig også.

Silas har fået så mange gode gaver og ikke én eneste skal byttes. Han har bl.a. fået både Batman, Hulk, Den Sorte Spiderman, Captain America, Lyssværd, Løbehjul, Fodbold, Biler, Jake og Piraterne skib og Penge. Han er i aften blevet puttet med Den Sorte Spiderman under armen 🙂 2015-06-05 18.51.29

Så ingen tvivl om, at det har været fedt at blive 4 år. 4 år!! Tænk sig, at jeg har været nogens mor i 4 år og jeg ELSKER det ♥

Tagget ,

2 tanker om “Fødselsdagsfejring

  1. Stort tillykke med ham. Det ser ud til han har haft en skøn dag – og sikke mange lækre gaver 🙂

    1. Tak for det Jeanette 🙂 Han er også SÅ glad for sine gaver, og for en gangs skyld ramte alle plet 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.