#Giisenvidere – Mødrehjælpens Sommerhjælp

Mødrehjælpens sommerhjælp

I går delte jeg et billede af Valde på Instagram med en is. Herhjemme er is en stor del af sommeren, da det ligesom på én eller anden måde hænger sammen. Sjældent er vi på tur uden, at ungerne (og ofte også vi voksne) får en is. Og heldigvis har vi råd til det!

For det var nemlig ikke bare for at vise Valde spise is, at jeg postede billedet. Det havde et formål – et vigtigt og fantastisk formål, hvis I spørg’ mig!

Mødrehjælpen har startet en kampagne op her fra 1. juni, hvor de samler ind til Sommerhjælp til udsatte børn. Det går i sin enkelthed ud på, at de samler midler ind til at kunne give udsatte børn et godt sommerminde sammen med deres familie. Mødrehjælpen giver simpelthen en entrebillet til en oplevelse til alle børn i familien under 18 år samt mor og/eller far. Derudover får hvert barn 200 kr. i lommepenge, så der er til en IS og noget frokost samt 200 kr./barn til transport. 

Formålet med det hele er ifølge mødrehjælpen at give en ferieoplevelse til udsatte børn, så de sammen med deres far eller mor kan få et velfortjent pusterum i en ellers økonomisk trængt hverdag. En oplevelse som styrker familien, og giver børnene en følelse af at være som andre børn. Børnene får dermed noget at fortælle kammeraterne, når sommerferien er slut. Ud over sommerhjælpen vil nogle af pengene gå til den daglige rådgivning af udsatte familier året rundt – endnu et vigtigt tilbud, som Mødrehjælpen har.

Jeg tror mange af os, kan sætte os ind i, hvordan det må være ikke at have råd til at give sine børn nogle ekstra oplevelser i sommerferien. Det må være virkelig hårdt. Derfor vil jeg selvfølgelig rigtig gerne hjælpe mødrehjælpen med at sprede budskabet – både så de kan få samlet nogle penge ind, men også så nyheden kommer rundt til de udsatte familier.

Hvis du har lyst til at give et bidrag til Mødrehjælpens sommerhjælp, kan du:

SMS “IS” til 1231. Så støtter du med 50 kr. til Mødrehjælpens Sommerhjælp. 

eller

SMS “SOMMER” til 1231. Så støtter du med 150 kr. 

Jeg er sikker på, at pengene vil vække stor glæde rundt omkring i landet og mon ikke mange af os sagtens kunne undvære den ene is i løbet af sommeren? Så gi’ lige den is videre ikk’ 😉

Hvis du selv står i en situation, hvor pengene ikke rækker, så kan sommerhjælpen søges lige her.

Mødrehjælpens sommerhjælp

For god ordens skyld gøres der opmærksom på, at jeg ikke har modtaget betaling for indlægget men udelukket skriver det, fordi jeg synes, det er et godt formål! 

 

Tagget , , , , , , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *