Hverdagens små øjeblikke #18

Om nye tennissko og når man pludselig mangler et barn!

Jeg skal ellers lige love for, at jeg fik pulsen op i det høje felt i går. Og det var på ingen måder fordi, at jeg igen har kastet mig over motionen. Nej det skyldtes såmænd, at jeg pludselig manglede mit barn.

Silas og jeg var gået en tur i haven, og jeg gik lige så stille og trillede lidt med barnevognen på terrassen, da Valde pt. er en skid til at sove i sin barnevogn. Silas gik på et tidspunkt over på den anden side af huset, hvilket jeg ikke tænkte nærmere over, da han ofte gør det, og aldrig er løbet nogle steder.

Altså lige indtil i går! Efter en 5 minutters tid begyndte jeg at blive mistænksom, og jeg gik derfor om for at se efter ham. Og ganske rigtig væk var han! Jeg var hele haven rundt og kiggede indenfor uden resultat. Og der var det, at min puls lige så stille begyndte at stige. Jeg gik efterfølgende ud til markerne og kiggede, da jeg havde sagt til ham, at han ikke behøvede gå derud i sine nye tennissko, så det kunne ligne ham at gøre det. Men der var han heller ikke. Jeg havde selvfølgelig en mistanke om, at han var løbet hen til mine forældre, men han plejer altid først at sige det. Derudover var jeg sikker på, at der ikke var nogen hjemme henne hos dem, så jeg troede på daværende tidspunkt ikke, at han kunne komme ind derhenne, og hvor var han så??

Adidas Sko til børn
Ja det var altså de her sko, der var årsagen til al balladen 😉

Men rigtig nok den bette l… var løbet hen til mormor og havde allerede godt gang i chokoladespisningen. Mormor havde ikke fattet mistanke, da Silas jo tidligere er kommet på uanmeldt besøg. Dog havde hun studset over, lige inden jeg kom, at Silas sagde: “Mor troede ikke, at jeg kunne løbe fra hende i de her sko!”

Men Silas fik selvfølgelig en røffel og fik at vide, at han ikke måtte løbe nogen steder uden at sige det, da jeg jo troede, at han var blevet væk fra mig! Og at dømme ud fra hans ansigtsudtryk, så var han ganske klar over, at det stunt behøver han ikke lave igen. Han får et helt særligt udtryk i ansigtet, når han ved, at det er alvorligt. Silas’ forklaring på det hele var bare, at han skulle vise mormor sine nye sko.

Efterfølgende under bilturen til Aalborg var Silas og jeg ved at fortælle Henrik om hændelsen. Silas’ kommentar til det var; “Jamen far, det var altså fordi, at de her nye sko, de løb så stærkt, så de slet ikke kunne bremse igen!” Var der nogen, der sagde verdensmester i dårlige men opfindsomme undskyldninger? 😉

Heldigvis endte det hele godt, og der viste sig slet ikke at være noget farligt i det, men shit hvor stiger ens puls bare, når man pludselig ikke aner, hvor ens barn er henne. Selvom jeg bor i ydrekanten af en lille provinsby, så er der jo stadig mange veje, man kan løbe, og når man så samtidig har en barnevogn på slæb – ja så føler mig sig lidt skakmat. Forhåbentlig kommer der til at gå lang tid, inden jeg oplever det igen!

Tagget , , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *