Hverdagens små øjeblikke #3

DU ER DUM MOR!

Det er en sætning, som rigtig tit bliver brugt her i huset, så jeg er stort set dum ca. 5 timer ud af Silas’ 12 vågne timer. Det er en sætning, som oftest bliver brugt, hvis der stilles krav til ham, eller hvis han bare ikke kan få lov til at få sin vilje!

Jeg tager det nu meget stille og roligt og siger som oftest bare til ham, at det må jeg så bare leve med at være! Nogle gange bliver det gentaget adskillelige gange. Andre gange kun den ene, hvorefter humøret igen hurtigt vender. Og andre gange igen bliver det afsluttet ved, at Silas siger: “Nu er du ikke dum mere mor!” Og det er jo et eller andet sted meget rart at vide 😉

Jeg har igen valgt at ignorerer det, da det absolut ikke gør nogen gavn, hvis jeg siger til ham, at det gider jeg ikke høre på. Selvfølgelig er det træls at blive kaldt dum så mange gange, men erfaringen er, at når jeg ikke kommenterer for meget på det eller lader mig gå på af det, ja så er det jo faktisk ikke så sjovt at sige alligevel. Og heldigvis er det aftagende, hvor meget han bruger sætningen, så der er da håb forude 😉

Tagget , ,

1 thought on “Hverdagens små øjeblikke #3

  1. […] har tidligere skrevet om, at en sætning, der ofte bliver brugt herhjemme er: “Du er dum, mor!” Vi har indtil videre forsøgt at ignorere det i håbet om, at Silas så ville stoppe med at sige […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *