Hverdagens små øjeblikke

Jeg har besluttet mig for at kaste mig ud i en serie af hverdagens små øjeblikke, hvor jeg ganske kort vil beskrive nogle af de små hændelser, som der dukker op i vores dagligdag.
Mest fordi jeg gerne vil have mere af hverdagen ind på bloggen, da jeg i sin tid startede bloggen op for at fortælle mere om vores hverdagsliv og livet som mor i provinsen. Derudover er det egentlig de små øjeblikke/hændelser, som der er med til at berige vores hverdag, da det hos os oftest er her, at vi får os de største grin 🙂

Og hverdagen er jo en skøn størrelse forstået på den måde, at den både indeholder store og små oplevelser/hændelser/øjeblikke/minder etc. Ideen er, at disse indlæg skal beskrive de små oplevelser, som jeg måske indtil nu ikke har tænkt, kunne bære et helt indlæg for sig selv. Heldigvis er der jo ikke nogen, der bestemmer, hvor langt et indlæg skal være, og hvad indholdet heri er – udover mig selvfølgelig 😉 Jeg tror nogle gange, at jeg glemmer, at det er min blog, og at jeg derfor kan tillade mig at skrive lige nøjagtig det, som der passer mig. Det hænger selvfølgelig også sammen med, at man jo gerne vil skrive dét, som I læsere vil læse! Min fornemmelse indtil nu (ud fra Google analytics) er dog, at det ikke altid er de mest rosenrøde og opstillede indlæg, som I gerne vil læse. Jeg synes i hvert fald at ane en tendens til, at de dage, hvor jeg har skrevet et knapt så rosenrødt indlæg om eks. at være mor, er der flere læsere. Jeg holder også selv mest af at læse de blogs, som bare fortæller om den ganske almindelig hverdag – det er her, jeg bedst kan genkende mig selv, og det er jo på en eller anden måde ganske rart.

Min forestilling er, at denne serie både kommer til at indeholde lidt af alle typer indlæg – for ja det skal gerne afspejle virkeligheden, og alle kan vist godt nikke genkendende til, at alle dage ikke er fantastiske 😉 Hvor tit der vil komme et indlæg må tiden være med til at vise. Jeg er sikker på, at når jeg får mere opmærksomhed på det i min hverdag, ja så bliver de små episoder også mere tydelige.

Hvis nogle skulle sidde med noget, som de gerne vil vide eller har gode forslag til indlæg mv., er I selvfølgelig altid velkommen til at skrive til mig, så skal jeg se på, om det er noget, jeg kan svare på 😉

Tagget ,

3 thoughts on “Hverdagens små øjeblikke

  1. Det synes jeg lyder som en rigtig god idé, og vil glæde mig til at læse om de små hverdagsglimt. Noget alle mødre kan relatere til 🙂

    1. Dejligt at høre, så må tiden vise, hvad det udvikler sig til 🙂

    2. Jeg satser helt klart på kun at pakke det mest nødvendige, da jeg vælger at gå ud fra, at jeg selvfølgelig skal hjem med det samme, selvom jeg også var indlagt sidste gang. Og ellers må Henrik hente mere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *