Hverdagens små øjeblikke #12

Børnelogik!

Silas er virkelig kommet i en alder, hvor han ikke bare tager alle ting for gode varer længere, og hvor hans logiske sans virkelig er under opblomstring. Det giver indimellem anledning til ret mange smil på læben, da der i min verden nærmest ikke findes noget mere sjovt end børnelogik, så selvfølgelig skal I ikke snydes for et par stykker af Silas’ seneste guldkorn, selvom det er ret svært at få ned på skrift.

BørnelogikEn dag, hvor vi havde besøg af mormor, havde jeg fundet et stykke kage til eftermiddagskaffen. Samtidig kom Henrik hjem med en ny mikroovn, og Silas lurede hurtigt, at det var sådan en, hvor man kunne lave popcorn i. Han begyndte derfor straks at plage om popcorn og fik i første omgang nej – han kunne få nogle efter aftensmaden. Så foreslog han, at vi bare kunne hente popcornene, så de var klar. Det gik jeg med til, og popcornene blev stillet lige ved siden af mikroovnen. Men ganske som forventet, så kunne han altså ikke helt slippe tankerne om popcornene, og han kunne på ingen måde stilles tilfreds med et stykke kage. Efter et stykke tid siger Silas med hovedet let på skrå: ” Når nu I får kage, og jeg ikke vil have kage, så kan jeg jo sagtens få popcorn i stedet for!” Og behøver jeg at sige, at det selvfølgelig endte med, at drengen fik sine popcorn – for han charme har hans mor altså svært ved at stå for indimellem!

Én af de dage, hvor Silas var hjemme med skoldkopper, hoppede han ned fra bordet, faldt og slog munden, så han fik en flænge i læben, som jo altid bløder en hel del. Han blev selvfølgelig ret ked af det, og jeg synes aldrig det er rart, når det er munden de slår, da man jo ved, hvor ondt det gør! Silas blev derfor tilbudt en sodavandsis, da det samtidig kunne køle læben lidt ned. Efter at have spist den første is, kommer Silas ud til mig, igen med hovedet på skrå og et frækt glimt i øjet: “Mor – jeg har stadig ondt i læben! Må jeg få en is til?” Og jeg havde selvfølgelig svært ved at lade være med at grine, da jeg blot kunne tænke, at den havde han regnet godt ud! Og ja – han fik selvfølgelig endnu en is men for god ordens skyld skal selvfølgelig lige siges, at det altså ikke lykkes ham at få ekstra hver gang 😉

En dag jeg afleverede Silas i børnehave fortalte Silas’ kontaktpædagog, at hun dagen forinden havde fulgt Silas ind på lederens kontor, da han indimellem sidder derinde med en Ipad og får sig en pause. Da de kommer ind på kontoret står der figner og klementiner på bordet, da lederen skal have besøg af den tilsynsførende. Silas registrer straks lækkerierne på bordet:
Silas: “Hvad er det?”
Pædagog: “Det er fordi, Bente skal have besøg af en gæst.”
Silas: Efter en lille tid – “Nu er gæsten kommet!”
Pædagog: “Er gæsten kommet?”
Silas: “Ja det er da mig!”
Hvorvidt han fik snøret pædagogen fik jeg egentlig aldrig nogen klarhed over, men mon ikke hun hoppede i – ligesom os andre 😉

Selvom 3-års alderen kan trække tænder ud (måske især kombineret med en hormonforstyrret gravid mor!), så er det jo på mange måder også en fuldstændig fantastisk alder. Jeg holder virkelig meget af at se, hvor meget Silas udvikler sig på nuværende tidspunkt bl.a. ift. sprog og personlighed. Og det er som om kærligheden til ham stadig vokser en lille bitte smule hver eneste dag, selvom jeg synes det kan være svært at tro på, at det stadig er muligt!

Tagget , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *