Hverdagsræs

Jeg ville faktisk gerne skrive et eller andet forkromet indlæg, som virkelig ville give stof til eftertanke, og jeg har nu efterhånden startet op en del gange. Men sandheden er vist bare, at de små grå ikke vil samarbejde i aften, så nu giver jeg mig i stedet til at skrive og så se, hvor det fører mig hen.

Det sker faktisk ganske ofte, at når bloggen står stille i en kortere eller længere periode, ja så er det svært at komme i gang igen. Og én af de bedste måder ud af det, er at skrive uden at tænke så meget over, hvad det er, jeg skriver.

Og man kan roligt sige, at der har været lidt længere pause fra mig, end der har været det sidste lange stykke tid. Det er der én årsag til – HVERDAG!

Hverdagen har ramt os, og vi kan virkelig mærke, at vi er i live! Jeg klager ikke, jeg er jo faktisk også ganske vild med hverdagen, men det kræver alligevel lidt at få hjulet til at køre ubesværet rundt efter 13 måneders standby.

Men når alt kommer til alt, så går det faktisk ganske godt. Jeg har forbløffende hurtigt fundet tilbage til rytmen – både i hverdagslivet herhjemme men også på jobbet. Før min barsel sluttede kan jeg ærligt sige, at jeg faktisk havde mistet gejsten til mit arbejde – jeg oplevede, at jeg på ingen måder havde lyst eller overskud til igen at skulle forholde sig til andres liv, andres historier og andres udfordringer. Jeg tror, jeg var så fyldt op af at skulle fikse så mange ting herhjemme, at jeg faktisk allermest længtes efter et job, hvor der ikke på samme måde var ansvar, arbejdspres og relationer.

Det vidste sig heldigvis ret hurtigt, at det vist mest af alt var fordi, at jeg var træt af, at barslen var nået til sin ende. For efter at have kigget i ganske få sagsmapper, kunne jeg pludselig igen fornemme, hvorfor det er, jeg har valgt at blive socialrådgiver. Hvorfor jeg synes, at det er fedt at være med til at hjælpe og rådgive andre – ud fra de rammer, der nu engang er. Samtidig har det været ret fedt at opleve, at det hele igen begyndte at komme tilbage til mig, at fingrene igen er begyndt at skrive de vante sætninger samt få fornemmelsen af, at andre omkring mig rent faktisk er glad for, at jeg er tilbage!

Samtidig kan jeg mærke, at det faktisk er ganske okay at komme lidt hjemmefra og komme lidt væk fra børnene. Jeg savner dem selvfølgelig, og jeg savner min hverdag med trunte, men samtidig kan jeg se, at hun er glad for at komme i vuggestue, og jeg kan mærke, at det faktisk er rart at mærke gensynsglæde igen og ikke mindst glæde sig til, at det bliver weekend.

Men det ville være lyv at sige, at jeg ikke er træt, når jeg kommer hjem. Når først aftensmad, madpakker, vasketøj mv. er overstået, og ungerne er kommet i seng, ja så hopper sofaen direkte på ryggen af mig, og alle de ting, som jeg først på dagen tænkte, at jeg kunne ordne efter børnenes sengetid, bliver bare ikke rigtig til noget.

Men det kører, og jeg føler faktisk også, at vi har ganske godt styr på det! Hverdagslivet med 3 små børn kan mærkes, men det er stadig det hele værd ♥

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *