Hvide fødselsdagsboller

2015-06-03 10.59.09Er der noget børn elsker (og egentlig også mig selv ;)) så er det kridhvide boller. Derfor blev der selvfølgelig lavet sådan nogle i forbindelse med Silas’ fødselsdag og fejring af denne i børnehaven. Her er en opskrift, som jeg har brugt i rigtig mange år, og i min kogebog, hvor jeg selv skriver opskrifter i, går opskriften under betegnelsen “Gode Boller”, for det er lige det, de er 🙂 Sunde? Nej! Der er ikke som sådan nogen ny opfindelse i opskriften – simple og lige som rigtige fødselsdagsboller skal være.

Du skal bruge:
(16-20 stk)

50 g. gær
100 g. margarine
3 dl. mælk
60 g. sukker
1 æg
Ca. 500 g. mel

Fremgangsmåde:
Margarinen smeltes og  mælken bruges til at nedkøle margarinen til ‘lillefingervarm’, inden det hældes over et smuldrede gær. På den måde undgår du, at gærcellerne dør. Lad gerne gæret ligge et par minutter i den lune blanding, inden du begynder at røre, så er det nemlig meget lettere at røre ud. Dernæst tilsættes æg og sukker. Melet tilsættes lidt efter lidt til dejen. Dejen skal slippe let, men må stadig gerne være lidt klistret. Dejen sættes til hævning i skålen i en times tid. Derefter formes bollerne og sættes til efterhævning i ca. 15 min. Imens varmer du ovnen op og pensler bollerne med æg, kaffe, ymer eller lign. Bages ca. 8-10 minutter ved 180-200º varmluft. Bollerne kan også sagtens bages uden varmluft, så skal de nok bare lige have et par minutter mere og bag én plade af gangen.
Husk at holde øje, da bagetiden afhænge af ovnen og størrelsen på bollerne.

God fornøjelse! 2015-06-03 10.58.53

Tagget , , , ,

2 thoughts on “Hvide fødselsdagsboller

  1. Hej. Hvad temperatur skal bollerne bages ved?

    1. Åh det er da smuttet i farten – tak for at gøre opmærksom på det. Jeg plejer at bage dem på ca. 180-200 grader ved varmluft 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *