Hvordan forklarer man krig til børn??

For nyligt sad Silas og jeg i sofaen – han med Ipad, mens jeg så nyhederne. Og ja vi ser nyheder, selvom børnene er i nærheden, selvom andre går ind for, at man skal skåne børnene for verdens grusomheder. Det skal man selvfølgelig også, men i sidste ende kan man jo ikke skjule alt for dem, og samtidig giver det grobund for, at man engang imellem kan få en snak om nogle af de uforståelige ting, verden byder på – især når man er 5 år.

Og det var lige præcis, hvad der skete den dag. Billedet af den 5-årige syriske dreng, der bliver båret ud af murbrokker og sat ind i en ambulance kom frem på skærmen. Billedet, der vel efterhånden er blevet et symbol på de grusomheder, der dagligt sker i Syrien. Silas kigger i dét øjeblik op på skærmen og siger:

Silas: Mor, hvorfor er hans hovedet fuldt af blod i den ene side?
Mig: Det er fordi, at han var i et hus, der styrtede sammen om ham.
Silas: Hvorfor styrtede det sammen?
Mig: Det er fordi, der er krig i det land, hvor drengen bor i, og derfor er der nogle, der har smidt en bombe på huset, og så styrtede det sammen.
Silas: En bombe? Hvorfor gjorde de det?
Mor: Det ved jeg ærlig talt ikke Silas! Det er der mange, der ikke forstår!

Og det er jo sandheden. Jeg forstår ærlig talt heller ikke, hvad krig skal gøre godt for? Hvorfor ønsker man at inddrage så mange uskyldige civile mennesker i et spil om politik og magt? Mennesker som kan vælge at blive midt i krigen med de følger, som det har. Eller mennesker, der kan vælge at drage på flugt og ofte ende et sted, hvor de ikke nødvendigvis bliver budt velkommen – i hvert fald ikke af alle! Jeg bliver trist, når flygtninge ikke behandles ordentligt. Jeg tror personligt ikke, at der er nogen af dem, der ikke hellere ville være blevet i deres hjemland, hvis de havde haft valgmuligheden. Jeg ved godt, hvad jeg ville vælge, hvis der udbrød en krig, som den i Syrien, her i Danmark. Jeg ville gøre alt, hvad jeg kunne for at redde min familie – også selvom det betød, at jeg måske skulle forlade alt det, jeg kendte. Og skulle den situation opstå – ja så ville vi også være afhængige af, at der var nogle, der åbnede deres hjem op for os! Og jeg forstiller mig, at det er noget nær det samme, der gør sig gældende for de syriske familier – og det kan man vel ikke bebrejde dem?

Jeg ved det er et minefelt at bevæge sig ind på, da der er mange forskellige holdninger, mange forskellige politiske aspekter af det, men min egen holdning, har jeg heldigvis lov til at have!

Men tilbage til spørgsmålet! Hvordan forklarer man egentlig på en god måde, hvad krig er? Silas’ og min samtale var ovre efter ovenstående dialog, hvilket jeg tog som et tegn på, at forklaringen var godkendt! Alligevel sidder man tilbage med tanken om: “Var det nu også godt nok?” Men indimellem tror jeg, at det er ‘godt nok’ at gøre klart over for børn, at der findes ting i verden, som end ikke mor eller far forstår! Ting, der er så uforståelige, at de måske slet ikke skal forstås? Det er i hvert fald den tanke, jeg selv har, når jeg ser billederne fra krigen – jeg forstår det simpelthen ikke!

Hvordan mon I andre forholder jer til livets store spørgsmål fra de små?

 

Tagget , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *