Hvorfor egentlig 3 børn?

Hvorfor 3 børn

Ganske ofte oplever jeg at være blevet mødt af forundring over, at vi vil have 3 børn. Ikke på den dømmende måde men mere ud fra, at vedkommende ikke selv kunne forestille sig at skulle have 3 børn. For mig har det altid været anerledes. Jeg har altid syntes, at 3 var det magiske tal – og heldigvis blev det senere til det magiske tal for os begge. Henrik skulle bruge lidt længere tid til at komme dertil, og jeg tror, jeg kan takke Valdes taknemmelige og nemme sind for, at han pludselig en dag var overbevist 🙂

Men hvorfor har 3 altid været det rigtige for mig? Især set ud fra, at 2 børn jo er idealen, som jeg tidligere har skrevet lidt om, hvilket også betyder, at rigtig mange ting bliver lidt mere besværligt og dyrt, når man har valgt at få 3 børn.

Men det simple svar er egentlig bare – fordi jeg altid har haft LYST til at få 3 børn! Jeg tror, den lyst som udgangspunkt stammer fra, at jeg selv er vokset op i en søskendefolk på 5. Jeg har altid selv nydt godt af at have mange søskende, og det vil jeg gerne give videre til mine egne børn. Søskende kan give noget, som forældre ikke kan, og det er rart at tænke på, at når vi engang ikke er her længere, så har de hinanden at gå til.

Og netop det med, at børnene skal have hinanden har faktisk også haft lidt betydning for mit ønske om at få 3 børn. Nemlig, at hvis én skulle dø, så har de 2 andre hinanden og støtte sig op af. Det er selvfølgelig grotesk at tænke på – og ikke mindst tage et valg ud fra, men jeg tror igen, at det hænger sammen med, at jeg på ingen måder kan forestille mig et liv uden mine søskende som en del af det! Jeg håber selvfølgelig i hele mit hjerte, at det aldrig nogen sinde vil blive aktuelt, men der er jo desværre ingen garanti for det – uanset hvor meget alle forældre ville ønske det og betale i dyre domme for det.Hvorfor 3 børn

Samtidig kunne jeg bare mærke under graviditeten og barslen med Valde, at det ikke skulle være sidste gang! Jeg var ikke klar til at sige farvel til den epoke af mit liv, og jeg kunne slet ikke forestille mig ikke at skulle mærke et lille menneske indeni maven endnu engang. For ikke at tale om duften af spædbarn, hyggetimerne med den lille purk på maven, grynte-lydene, de små ansigtstræk i søvne, de intense øjne, der kigger på én – ja fortsæt listen selv!

Men hvorfor er det så lige 3 i stedet for 4? Det er nok mest fordi, at jeg efterhånden også kan begynde at se glæden ved, at børnene bliver større og ikke længere være afhængig af sovetider, spisetider mv. Livet med større børn byder på andre oplevelser end livet med små børn, og jeg kan mærke på mig selv, at jeg nu er klar til at tage det skridt – altså når vi engang er over denne periode med lillesøster. Jeg kan mærke, at det selvfølgelig er lidt underligt, at denne gang er den sidste med stor mave og puf i maven, men jeg kan samtidig mærke, at det samtidig er okay – jeg er klar til at lukke den dør!

Hvilke tanker mon I andre har gjort i forhold til antallet af børn?

Tagget , , ,

1 thought on “Hvorfor egentlig 3 børn?

  1. […] Hvorfor egentlig 3 børn? Aldersforskel i et parforhold Om at være socialrådgiver på beskæftigelsesområdet Må man elske sine børn forskelligt? En stolt og en virkelig glad mor! Når døre lukkes Hvad ofrer man, når man bliver mor Hvad får man, når man bliver mor Hvornår er man egentlig lykkelig? Et fantastisk bryllup […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *