Hvornår er man egentlig færdig med at få børn?

At få børnJeg synes virkelig, at det er et svært spørgsmål! Der er mange, der er fuldstændig klar over, når de har fået det sidste barn. Dét var jeg egentlig også, efter at vi havde fået Vera. Jeg var parat til ikke at skulle være gravid mere, og efter Veras fødsel (som jeg stadig synes var voldsom) var jeg helt sikkert også klar på aldrig – som i ALDRIG – at skulle føde et barn igen! Det var sikkert og vist, at det ville blive uden min deltagelse 😉
Samtidig er 3 børn det antal, som jeg altid har tænkt, at jeg skulle have, så helt oprigtigt kan jeg sige, at jeg var færdig med at få børn!

Men så er Vera blevet større og er blevet voldsom charmerende. Vi er kommet væk fra startperioden med en baby i huset, som ærlig talt kan være lidt vanskelig og hård. Vi har igen fundet rytmen i familien. Ja det kører i bund og grund for os!

Og så kom følelsen snigende ind på mig! Var Vera det sidste barn? Og jeg har svært ved at finde ud af, om det vitterligt er et ønske, eller om det hormonerne og følelsen af, at det hele går alt for hurtigt, der er årsag til det. For det med at få et barn, det er jo ikke længere en beslutning, der kun har betydning for Henrik og jeg!

Man siger, at den bedste gave, man kan give sine børn er søskende. Dét kan jeg ikke være mere enig i. Jeg kan genkende det fra mig selv og mine søskende, men jeg kan så sandelig også se det imellem mine egne børn! De elsker hinanden, selvom de også indimellem kan ønske hinanden hen, hvor peberet gror – altså rigtig søskende 😉

Alligevel kan jeg heller ikke lade være med at tænke på, at det jo også har nogle omkostninger for børnene, når forældre vælger at få et barn mere! Allerede nu oplever jeg, at der bliver lagt bånd på de ting, som vi foretager os med eksempelvis Silas eller sammen som familie, da der altid lige er en middagslur eller andre praktiske detaljer, der skal tænkes ind i ligningen. Og hvis der kommer endnu et barn, vil der som minimum gå endnu 2-3 år, inden vi igen begynder at få ‘friheden’ til at gøre, lige hvad der passer os som familie.

Allerede nu oplever jeg, at det kan være svært at slå til! For nyligt sagde Silas: “Mor, I har ikke så meget tid til at være sammen med mig!” “Men det er okay, det er jo fordi, at I er nødt til at være sammen med Valde og Vera!” “Vil du gerne, at vi var mere sammen med dig?” “Ja, det ville jeg gerne”. Av, den ramte! Selvom jeg faktisk ikke tror, at han føler sig forsømt, så sætter han alligevel ord på de tanker og følelser, som jeg selv har engang imellem – at han er overladt alt for meget til sig selv. Og vi må jo bare erkende, at der ikke følger hverken flere timer i døgnet eller flere arme med, når man får et barn mere, hvilket ellers kunne have været super praktisk 😉

Omvendt er der ingen tvivl om, at Silas nyder storbror-rollen. Vi oplever begge, at han virkelig er vokset med rollen her den sidste måneds tid. Hvis Vera er ulykkelig, og vi ikke lige har mulighed for at tage hende med det samme, så hopper Silas ned og giver hende sutten og ligger sig sammen med hende. Hvis Valde er ude, vil Silas gerne ud og lege med ham, og når de igen går ind, hjælper storebror lillebror af tøjet. Samtidig kan vi se, at Valde og Silas nu begynder at have glæde af hinanden. De kan nu lege og hygge sammen – og de nyder det begge to. Og ingen tvivl om, at lillesøster Vera, hun har det som blommen i et æg og lyser op i et stort smil, når hun ser sine brødre.

Men oveni alle tankerne om, hvad det vil gøre ved dynamikken i familielivet, ja der kommer jo alle de praktiske og kedelige overvejelser. Økonomi og bolig. Hvis vi valgte endnu et barn, var der nok ingen tvivl om, at vi skulle på jagt efter en ny bolig. Allerede nu mangler vi reelt set et værelse, men det vil eventuelt kunne løses, når (hvis) engang vi skal lave om, men med endnu et barn, var vi nok nødt til at finde en større bolig – og ingen af os har reelt set lyst til at skulle flytte fra vores nuværende hus. Økonomisk ville vi reelt set kunne klare et barn mere, men det vil jo alligevel altid få betydning økonomisk. Det er ikke gratis at få børn, og det økonomiske råderum til alt det sjove ville selvfølgelig blive mindre. Omvendt har det altid været min holdning, at de praktiske omstændigheder ikke skal være det afgørende, når vi taler børn – så ville det jo aldrig være smart at få børn! Men det er selvfølgelig et vigtigt aspekt, som er nødvendigt at tage med i overvejelserne. Det bliver også for surt hvis hver krone skal vendes og drejes.

Så jeg tror faktisk ikke helt, at jeg endnu er klar til at smide tankerne om endnu et barn væk. Definitivt. Selvom en del af mig også er ret sikker på, at det forbliver som tanker. For mig er dèt at få børn livets højdepunkt – og det er ærlig talt lidt underligt at tænke på ikke at skulle opleve det igen. Men uanset hvad, så vil det tidspunkt jo komme. Jeg kan jo ikke blive ved med at få børn resten af livet. Og omvendt glæder jeg mig også til at komme over “småbørnslivet”, hvor vi kan begynde at lave nogle andre ting sammen med vores børn. Jeg tror måske mest på, at tankerne popper op, fordi jeg er så pokkers dårlig til at lukke et kapitel i mit/vores liv, og så bliver jeg vægelsindet. Selvom det ofte er noget godt, der venter i det nye kapitel, så har jeg det altid virkelig mærkeligt med det. Heldigvis ved jeg, at det bliver godt, uanset hvilken vej vi vælger! For det er jo det, der er så fedt – det er heldigvis ikke en beslutning, som jeg skal træffe alene med mig selv. Jeg tager faderen med på råds 😉

Tagget , , , , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *