I går blev jeg stolt!

Sansemotorisk profil

Indrømmet – der skal måske ikke så meget til, før man bliver stolt som mor, men i går blev jeg alligevel ekstra stolt af min søn – Silas!

I august måned var vi igen til et netværksmøde i børnehaven. Her blev der talt om den kommende skolestart, samt hvad det kræver af kompetencer – herunder finmotorisk. Børnehaven gav udtryk for, at de godt kunne tænke sig, at det blev undersøgt yderligere, om Silas kunne profitere af et finmotorisk forløb hos én af kommunens børnefysioterapeuter. Dette forslag bundede eksempelvis i, at Silas brugte mange ressourcer ved de finmotoriske opgaver, og hans krop kunne helt sitre af spænding, mens han lavede opgaverne. Derudover var han endnu ikke så øvet i at holde på en blyant, tegne af fri fantasi og indenfor stregerne. Altså noget, der ville være godt at hjælpe ham med inden skolestart.

Aftalen blev derfor, at vi skulle hjælpe ham med at øve sig, da fysioterapeuten på daværende tidspunkt ikke syntes, at Silas var klar til et finmotorisk forløb. Vi havde fin tid, og det ville være en fordel, hvis han først øvede sig lidt mere. Derudover ville hun gerne lave en ny Sansemotorisk profil på ham, så der blev sat ind med hjælp det rette sted.

Tegning mv. har aldrig rigtig interesseret Silas – sikkert fordi det har været svært og ikke mindst svært at sidde stille. Men det var som om, at det i løbet af september måned gik op for ham, at han var lidt bag efter de andre i forhold til at tegne. Og Silas er et udopræget konkurrencemenneske! Han bryder sig ikke om at tabe eller være dårligst. Så da sandheden gik op for ham, begyndte han at tegne mere og vise interesse for det – også herhjemme.

Og øvelse gør mester!

I december måned var jeg med Silas hos børnefysioterapeuten for at få lavet den motoriske del af den Sansemotoriske profil. Forinden havde jeg været til et meget interessant foredrag omkring Sansemotorik, og i løbet af foredraget havde jeg flere gange tænkt – det godt kunne være Silas. Især dét omkring balancen, eller mangel på samme, var som om, at han havde brugt Silas som eksempel. Her fortalte han bl.a., at for børn, der gør alting meget hurtigt, kan det måske hænge sammen med manglende balance, da det er lettere at holde balancen, hvis man gør ting hurtigt. Men hvis man så bad børnene om at gøre det langsomt, ville det straks blive meget sværere for dem.

Det nævnte jeg selvfølgelig for fysioterapeuten og ud fra de opgaver, som Silas skulle lave, kunne hun se, at netop balancen var et sted, hvor han kunne forbedre sig. Det var svært for ham at gå langsomt på en streg, mens han klarede det fint i fuld fart – hvilket det var tydeligt, at han foretrak. Det var svært for ham at stå på et ben, og det var svært for ham, at få ‘hold’ i kroppen igen.

Både finmotorisk og grovmotorisk blev han vurderet som alderssvarende. Men pudsigt nok, så var det faktisk finmotorisk, han klarede sig allerbedst! Han klarede alle opgaverne godt og indenfor en fin tid, men mellem hver opgave var det tydeligt, at han havde brug for lige at komme af med den ekstra energi i kroppen. Silas’ store udfordring er, at han har svært ved at regulere sig selv fx fra at have været i høj gear til at gå ned i et lavere gear. Og indimellem kræver hans krop, at han gør nogle ting, for at få reguleret sig selv. Det medfører motorisk uro/støj og kan vitterlig være en forstyrrelse for omgivelserne. Det er ikke altid foreneligt med omgivelserne, når Silas får brug for at bruge kroppen for at regulere sig selv, og hånden på hjertet kan jeg sige, at det kan være meget trættende at være til stede, hvis han har en dag, hvor han slet ikke kan få ‘ro’ på kroppen igen!

Men pludseligt var et finmotorisk forløb slet ikke relevant længere, og i stedet blev der givet lidt ideer til både os og børnehaven om, hvordan vi kan hjælpe ham med at blive endnu bedre til de forskellige ting fx tegne og øve at skrive eget navn, lege stopdans eller gå på line, samt hvordan vi kan hjælpe ham til at regulere sig selv.

Men det var en lettelse, at vi ikke skal igennem endnu et forløb med Silas men blot kan lave små opgaver med ham, som jo nok i bund og grund vil kunne gavne alle børn!

Men hvorfor blev jeg så lige nøjagtig i går ekstra stolt af ham? Tegningen i ser øverst i indlægget kom Silas hjem med i går. En tegning, han har lavet af et slot og en flagstang. En tegning, hvor jeg faktisk selv sagtens kunne se, hvad det var han havde tegnet – også selvom jeg i første omgang gættede på et hus, men det kan jo ske for enhver 😉

Men da jeg så tegningen gik det op for mig, HVOR meget den lille fyr har rykket sig siden august måned! Og jeg blev pivstolt af, hvor meget kampgejst han har haft, da han tidligere har haft tendens til at give op på de ting, som han ikke mestrede perfekt fra start.

Han har virkelig flyttet sig meget – også mentalt, og det bliver jeg altså bare stolt af! Livet har, og gør stadig, budt på mange udfordringer for vores Silas, men han forbløffer mig gang på gang. Han er sej den lille gut ♥

Nedenfor ser I nogle af de tegninger, som der er kommet med hjem siden august måned. De nyeste øverst 🙂

Tagget , , , , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *