Ironi

IroniDefinitionen af Ironi
“Udtryksform, hvor man med tilsigtet komisk eller spottende effekt siger det modsatte af, hvad man mener” (Gyldendals)

Nogle forstår det, nogle forstår det delvist, mens andre slet ikke forstår det!

Folk, der kender mig, ved, at jeg er storforbruger af ironi. Jeg kan simpelthen ikke lade være. Det er en del af min personlighed, hvem jeg er og ikke mindst en stor del af min humor. De fleste jeg omgår mig med, er heldigvis på samme måde og forstår, når ironi anvendes. Men det er ikke nogen selvfølge, at folk forstår ironi. Jeg tror dels, at det er lidt betinget af, hvilken landsdel man kommer fra, uden at jeg har noget konkret at hænge min hat på. Alligevel vil jeg vove den påstand, at os her i det nordjyske i høj grad anvender ironi. Derudover tror jeg også, at det er betinget af, hvor meget ens omgivelser bruger ironi – her tænker jeg primært familien. Er man vokset op med det, ja så falder det jo én meget naturligt selv at fortsætte i samme spor – ligesom med så meget andet.

Humor og ironi hænger umiskendeligt sammen for mig. Tørre nordjyske kommentarer får jeg ofte at vide, at jeg kommer med mange af. Det ville ikke være det samme for mig, eksempelvis at være på en arbejdsplads, hvor ironi slet ikke anvendes eller ikke forstås. Det ville simpelthen blive for kedeligt og for firekantet! Jeg har heldigvis indtil nu, kun været på arbejdspladser, hvor der er plads til ironi, og jeg tror også, at det er en måde for os socialrådgivere at ‘overleve’ på i arbejdet – ved at anvende ironi og sort humor indimellem. Det giver et godt grin og et velfortjent pusterum.

Men jeg bruger i særdeleshed også ironi som ventil! I kender det alle – man går rundt med noget, som nager én, men som alligevel ikke er voldsom alvorlig. Noget man kan mærke, at man er nødt til at få ud af systemet, så man kan komme af med følelsen og for at få markeret, at man eksempelvis ikke synes, at ‘noget’ er i orden. Her bruger jeg ofte ironi til at få skubbet tingene ud imellem sidebenene – eller jeg ved ikke engang, om de kommer ud mellem sidebenene – jeg er vist ganske ofte meget direkte, har jeg ladet mig fortælle 😉

Når jeg bruger ironien som ventil er min oplevelse, at tingene i de fleste tilfælde bliver modtaget på en bedre måde, når det bliver sagt med ironi i stemmen og smil på læben. Måske fordi man som modtager ikke føler sig ramt på samme måde. Ironien – synes jeg – giver god mulighed for at komme af med ‘noget’, uden at man selvsagt skal køre en masse rundt i det. For mig er det ganske ofte nok lige at få sagt det, og dermed sendt budskabet af sted. Et budskab, som jeg tror ganske ofte når fint frem til modtageren – på nær dem, der måske ikke selv bruger ironi. Og modtageren kan jo så selv vælge, om han/hun vil tage det til sig eller ej, men måske er et lille frø sået, som stille og roligt kan vokse sig større. Når jeg selv er modtageren kan det netop være disse bemærkninger, der på sigt får mig til at ændre mig en smule, fordi jeg går og tygger på det i et stykke tid, og måske netop selv når frem til, at det måske kunne gøres på en bedre måde!

Men ironi forstås ikke af alle! Indimellem oplever jeg, at det jeg siger med ironi i stemmen, bliver taget helt bogstaveligt og på den måde misforstås fuldstændig. Og ja, det er måske bagsiden af medaljen! Men at anvende ironi, kan også indimellem få en til at føle sig som jordens største klovn! Jeg kan tænke tilbage på mange situationer, hvor jeg har haft ironi-humoren fremme, men hvor modtageren på ingen måder har eller kan forstå ironien. Det kan vel i bund og grund sammenlignes lidt med, når man gør antræk til en high-five, men ingen gengælder den. Og det giver bare ikke helt det samme, når man skal til at forklare, at man anvendte ironi og egentlig mente det totalt modsatte. Så bliver det pludselig akavet i stedet for sjovt. Jeg synes ofte det sker, når jeg er sammen med nye mennesker, som ikke kender mig. For jeg bruger nok egentlig også ofte ironi som en is-bryder. Jeg egner mig på ingen måder til small-talk – det giver simpelthen ingen mening for mig at snakke om vejret og alting og ingenting. Men hvis man så er havnet i et selskab, hvor ironi ikke forekommer – ja så kan I jo nok regne resten ud selv 😉 Så vælger jeg ofte, efter et par mislykket forsøg på at være ’sjov’, at tie i stedet, og så bliver jeg altså en lidt mere kedelig udgave af mig selv (hvis I spørg’ mig!)

Ironi vil altid være en del af mig – jeg elsker det – også selvom det kan bringe én i en lidt mindre flatterende situation 😉

Hvad tænker I? Bruger I meget ironi og hvornår? 

Ironi

Tagget ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *