Januar har atter givet ro på

Januar har tit ry for at være en ret kedelig og grå måned. Det er den måske også, men i år har jeg glædet mig meget til, at “kedelige” januar indfandt sig. En måned uden de store forventninger, de store udskejelser eller arrangementer. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det nok i bund og grund er det, jeg har higet efter i november/december måned, hvor der var alt for meget fart over feltet.

Min mor sagde til mig en dag, at hun syntes, at min blog på et tidspunkt efterlod det hele i en noget håbløs tilstand. Jeg tænker, at det har været efter indlægget her, hvorefter der fulgte en længere pause. Og det fik mig til at tænke på, at jeg faktisk aldrig havde fået samlet op på, hvordan det er gået siden det indlæg.

Og det er gået op og ned.

For at starte med mig selv. Der er faldet ro over jobsituationen igen og efter et par måneder, hvor jeg har fået rigtig meget fra hånden, føler jeg igen, at jeg kan være i det. Jeg har stadig nok at se til – det er et vilkår ved mit arbejde – men jeg føler ikke, at jeg har mere at se til, end at jeg kan prioritere i det. Samtidig skete der det i midten af december, at jeg blev tilbudt en anden stilling af min leder, hvor jeg skal over og arbejde med en anden målgruppe indenfor jobcenteret. En anden målgruppe, hvor der ikke kun er fokus på at få folk hurtigst muligt tilbage i job, men hvor motivationsarbejde og fokus på livskvalitet også er en del af arbejdet. Det starter jeg delvist med fra første februar og overgår helt til stillingen fra den første marts. Jeg glæder mig til at prøve kræfter med noget andet, selvom jeg stadig er glad for at arbejde med sygemeldte borgere, da der også er et flow i disse type sager, som passer godt til mit temperament.

I november/december måned var vi også en del udfordret med Silas’ nye tilværelse som skoledreng, hvilket jeg skrev om i dette indlæg. Og mens Silas i december var hårdt spændt for, så tror jeg også, at kedelige januar har været det, som han har higet efter! Når man har det bedst med fast struktur og forudsigelighed, så kan december være hård med alle dens arrangementer og forventninger, som jo er lavet af den bedste mening, men som kan være ret hård for nogle at være i. Og det kunne mærkes i juleferien, selvom vi egentlig havde forsøgt at tage al tempo ud af julen og indlagt massere af tøffetid mv. Men det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi trængte til, at hverdagen kom retur, da vi nåede til den sidste del af juleferien, da ovenstående gav en del mere uro i Silas – og dermed også i resten af familien. En uro som forsvandt som dug fra solen, da hverdagens kendte rammer atter meldte sin ankomst.

Og ja januar måned har altså været skøn. Der har ikke været nogle former for ballade. Efter den første uge fik vi en besked fra Silas’ lærer om, at der stort set ingen konflikter havde været, Silas havde deltaget i det meste og var generelt meget glad og tilpas! Det var altså helt eminent skønt at modtage denne besked set i lyset af, at jeg efterhånden blev helt svedt hver gang, der tikkede en ny besked ind på skoleintra af bekymring. Men det er skønt, når folk også husker at dele og sende besked, når tingene går godt, og det er Silas’ lærer heldigvis rigtig god til!

Så ja alt i alt er der igen ro i familien, og vi nyder pusterummet 😊

Tagget

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.