Jordbærtærte

jordbærtærte

Der findes nærmest ikke noget bedre end en jordbærtærte – i hvert fald ikke i min optik 😉 Måske er det fordi, at det primært er en kage man får i maj-august måned og derfor forbinder den med varme, sol, fritid – ja fortsæt selv. Samtidig er det en ret dyr kage, hvis du køber den ved bageren. Hjemme kan du lave den til en væsentlig lavere pris, og så er den forholdsvis nem og hurtig og lave.

Derudover er fordelen, at man altid kan lave flere bunde, end man skal bruge, da de nemt kan fryses uden at tage skade af det. På den måde kan man altid lige mikse en lækker kage sammen, hvis der skulle kigge nogle forbi – forudsat at man har kagecreme, fløde og jordbær. Og i princippet kan man såmænd godt bruge andre bær/frugt til at pynte med, og man kan såmænd også godt spise bunden uden, som den er – så er det næsten en mazarintærte i stedet 😉

Og nu til opskriften (1 tærte);

Mørdej:

  • 150 g. mel
  • 100 g. smør
  • 50 g. sukker
  • ½ æg

Fyld:

  • 100 g. smør
  • 100 g. sukker
  • 100 g. revet marcipan
  • ½ æg

Creme:

  • 2½ dl. mælk
  • ½ pose kagecreme
  • 2½ dl. piskefløde

Ca. 500 g. jordbær

Chokolade til bunden.

Fremgangsmåde:

Smørret smuldres i melet. Sukker og æg tilsættes og dejen æltes til en ensartet masse. Nogle sætter dejen på køl, inden de arbejder videre med den. Jeg ruller den ud med det samme. Det er vist mest en temperamentsspørgsmål. Jeg ruller altid dejen ud på et stykke bagepapir, så det efterfølgende er nemt at vippe den over i en smurt tærteform. Fyldet kommes efterfølgende i, og tærten bages i ca. 20 min. ved 175º.

I begyndelsen, når jeg bagte kagen, smeltede jeg chokoladen og smurte denne på, når kagen var kold. Det gør jeg ikke længere. I stedet smider jeg lidt hakket chokolade på kagen så snart den kommer ud af ovnen, hvorefter jeg nemt kan bruge en bagepensel til at fordele chokoladen over hele kagen. På den måde undgår jeg, at der er chokolade, der går til spilde, og det er væsentlig hurtigere at gøre det på denne måde.

Kagecreme laves og blandes sammen med det piskede fløde. Når kagen er helt kold, kommes massen ovenpå bunden, og der pyntes med jordbær. Man kan smelter ribs-gele og hælder ud over kagen, hvis man gerne vil have gele på kagen, som man får ved bageren. Personligt synes jeg ikke, at det er nødvendigt.

God fornøjelse med kagen – jeg lover den bliver et hit!!

jordbærtærte

 

 

Tagget , , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.