Kanelkage – perfekt til en blæsende efterårsdag

kanelkageÉn af de kager, der ganske ofte bliver bagt herhjemme og som er blandt børnenes favorit er helt klart en ganske almindelig kanelkage. Dejlig svampet med et godt lag chokoladeglasur på toppen – det er altså noget som de sætter pris på. Og er der noget moderen sætter pris på, så er det, at kagen er hurtig at lave, børnene kan med fordel være med og ikke mindst, så kan den sagtens bages dagen før, den skal bruges. Jeg synes faktisk selv, at den bliver bedst, hvis den får lov at stå et døgns tid, og en tur i fryseren gør bestemt heller ikke noget. Så den er ideel, hvis man skal have den med på farten, eller hvis man bare godt kan lide at have lidt lækkert i fryseren 🙂

Kanelkage:

400 g mel
125 g smeltet smør
400 g sukker
5 dl kærnemælk
4 tsk kanel
2 tsk natron

Glasur:
50 g smør
250 g flormelis
2 tsk vaniliesukker
4 spsk.stærk kaffe
1 spsk. kakao

Smørret til kagedejen smeltes og røres godt sammen med sukkeret. Herefter tilsættes kærnemælken og røres igen godt sammen. Mel, natron, kanel røres i dejen. Herefter hældes dejen i en bradepande (ca. 25×35 cm) og bages i ca. 20-25 minutter ved 200º. 
Imens kommes alle ingredienserne til glasuren i en gryde og smeltes sammen. Når kagen er kølet lidt ned, fordeles glasuren på toppen. 

Kagen kan spises året rundt, men jeg synes selv, at den er ekstra god her i de mørke måneder, serveret med en god kop kaffe eller iskold glas mælk 🙂

Velbekomme!

kanelkage

Husk du kan finde flere af mine opskrifter lige her.

Tagget , , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *